Annonce
Danmark

Vejen-sagen: Otte nye vidner indkaldt i sag om seksuelt misbrug og vold mod børn

Fem dage har Vestre Landsret afsat til ankesagen i den såkaldte Vejensag, hvor et forældrepar er tiltalt for vold og seksuelt misbrug af fire børn.
Vestre Landsret har mandag formiddag tager hul på ankesagen mod forældrepar i den grufulde Vejensag. Dommen ventes først afsagt i uge 43.

Ikke færre end 21 vidner er indkaldt i Vestre Landsrets ankesag mod forældreparret i Vejensagen, som drejer sig om grov vold mod og seksuelt misbrug af kvindens fire børn.

Ankesagen, som føres som en nævningesag, blev indledt mandag formiddag med oplæsning af byretsdommen tilbage fra april i år. En 63-årig mand blev i byretten idømt fire års fængsel for at have haft samleje og anden sex med en dengang seksårig steddatter.

Moren blev derimod frifuldet.

I forhold til byrettens behandling af sagen er der i landsretten indkaldt otte nye vidner. De to af disse vidner er indkaldt af anklagemyndigheden, mens de resterende seks er indkaldt af forsvaret.

Sagen går tilbage til perioden fra 1987 til 1994. Sagen er dermed så gammel, at landsretten har ment det nødvendigt at høre vidnerne igen og ikke kun holde sig til tidligere afhøringer.

Der er afsat fem retsdage i denne uge til sagen. Der falder dom i løbet af uge 43.

Jv.dk og Avisen Danmark følger sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce