Annonce
Kolding

Efter outlet-fiasko: Nu skal grunden forvandles til grøn bydel med 500 boliger

Parkeringspladserne Holmsminde i forgrunden og Riberdyb mod højre i baggrunden kommer til salg inden sommerferien med henblik på at finde investorer og projektudviklere til en ny bydel. Foto: Søren Gylling
Åforløbet i Aarhus har inspireret til den vision, der nu er klar for det kommende byggeri på Riberdyb og Holmsminde. Arealet udbydes til salg inden sommerferien.

Kolding: Udviklingen af forløbet langs åen i Aarhus er inspirationskilden den vision, som Kolding Kommune nu har klar for en kommende bydel med 400-500 boliger på de store parkeringsarealer på Holmsminde og Riberdyb, hvor det i årevis og indtil for nylig var planen at opføre et outletcenter.

Inden sommerferien bliver det store område langs Kolding Å udbudt til salg igen, og udbuddet kommer til at ske på baggrund af visionen, som byrådets plan-, miljø- og boligudvalg netop har godkendt.

- I Aarhus har det været grundlæggende at skabe et område med en stærk identitet, og dem, der har realiseret det, har vidst præcist, hvad det skulle ende med. Sådan skal det også være her, og nu synes vi, at vi har en god plan at arbejde videre med, siger udvalgsformand Birgitte Kragh (V).

Annonce

Boligerne

  • Den nye bydel Kolding Å skal primært anvendes til boliger med en variation af boligtyper og ejerformer.
  • Kolding Kommune er indstillet på at bevilge grundkapital til almene boliger til højst 25 procent af de kommende boliger svarende til cirka 100 boliger.
  • Ifølge tidsplanen kommer arealerne på Riberdyb og Holmsinde i udbud inden sommerferien og frem til oktober, hvor interesserede bygherrer kan byde ind på arealerne med projekter.
  • Anlægsperioden ventes at starte i slutningen af 2020.

Grøn park og p-hus

Nøgleordene i visionen for Kolding Å-bydelen er, at den skal være et område, hvor folk både har lyst til at bo, opholde sig og tage til for at mødes, og som Koldings borgere er stolte af, siger Birgitte Kragh.

- Vi kommer jo ikke længere kun i byen for at handle. Vi kommer for noget andet, og her har Kolding noget helt unikt at byde på med Koldinghus, det nye område, som vil udvikle sig ved havnen, og den her nye bydel ved åen. Det er tre store potentialer, mener hun.

Helt konkret kommer bygningerne i den nye bydel til at variere fra to til højst syv etager, og i stueetagerne bliver der plads til eksempelvis café, restaurant, galleri og fælleslokaler, som vil skabe liv i bydelen.

Og så bliver et grønt byrum langs åen et afgørende element i den nye bydel.

- Vi vil gerne skabe noget parklignende med rekreative mødesteder med offentlig adgang på arealerne ned mod åen og trække boligerne lidt væk fra åen. Ligesom i Aarhus, hvor åen også er åbnet op. Sådan bliver det også her, men omgivelserne bliver grønnere, siger Birgitte Kragh.

Det vil også være oplagt at kigge på sammenhængen til Søndergade, og mulighederne for at trække mere vand ind i området og gøre bydelen bilfri skal også overvejes, forklarer Birgitte Kragh.

- Nu har vi lagt de overordnede linjer, og så skal området udvikles i tæt samarbejde med kommende investorer og gennem borger- og brugerinddragelse, lover hun.

I det videre arbejde vil der være fokus på tilgængelighed i området blandt andet gode gang- og cykelstier.

Med i visionen er også planer om at bygge en ny bro, der binder Holmsminde- og Riberdyb-arealerne tættere sammen. Desuden ønsker politikerne, at der skal udvikles en ny indgang til tunnelen under jernbanen, som binder den nye bydel sammen med det kommende boligbyggeri Klostergården.

For at sikre parkeringskapaciteten i midtbyen, der modsvarer de knap 600 eksisterende p-pladser på Holmsminde og Riberdyb og det behov, der opstår med de nye boliger, er ét eller flere p-huse også på tegnebrættet.

Økonomiudvalget tager på sit møde den 23. april stilling hvilken udbudsform, der skal være afsættet for at realisere den nye bydel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce