Annonce
Esbjerg

Over 1.000 demonstranter ledte efter en voksen i Esbjerg

Unge, gamle og midt i mellem troppede lørdag op til demonstration fra pladsen foran Esbjerg Rådhus. Hvor er der en voksen? blev der spurgt med sange og slogans på flag, bannere og balloner. Foto: Jesper Orry
Lørdag var der overalt i landet demonstration for at tale børnenes sag. Forældre, børn, pædagoger og alle mulige andre markerede, at de ønsker bedre normeringer i landets institutioner. I Esbjerg mødte over 1.000 op til demonstration.

Esbjerg: Under sloganet og hashtagget "Hvor er der en voksen?" gik tusindvis af mennesker landet over lørdag på gaden for at vise deres utilfredshed med, at der ikke er minimumsnormeringer i de danske institutioner

I Esbjerg summede pladsen foran rådhuset af både liv, smil og frustrationer, da klokken nærmede sig 13, hvor demonstrationen skulle skydes i gang.

Omkring 1.000 mennesker godt fordelt på pædagoger, forældre, bedsteforældre børn og alle mulige andre havde lavet skilte, flag, bannere og balloner med slogans, og folk stod og snakkede i smågrupper, hvor det var tydeligt, at der blev udvekslet frustrerende oplevelser fra hverdagen.

Nogle havde valgt at male sten og skrive deres børns navne på og placere dem på trappen foran indgangen til rådhuset for at symbolisere, at selv små børn har stemmer.

Klokken 13 blev den store flok samlet og sat i system, og slangen bevægede sig ad Torvegade og videre ad Skolegade, mens der gjaldede kampråb som "Hulubulu - Voksne, hvor er I henne?" gennem luften.

Annonce

Normering

Der er ingen minimumsnormering i danske daginstitutioner.

BUPL og andre anbefaler maksimum henholdsvis 3, 6 og 9 børn pr. pædagog i vuggestue, børnehave og SFO.

I Esbjerg er tallet for vuggestuer 3,9 barn pr. pædagog og 6,9 i børnehaver, ifølge Diana Mose Olsen.

Lørdag var der demonstrationer mod normeringerne i 57 byer over hele Danmark.

Børnenes sag

Det er Charlotte Aagaard Olsen, der har taget initiativ til demonstrationen i Esbjerg, og hun var både glad og lettet, da demonstrationstoget gik fra rådhuspladsen.

- Det har været ret vildt i tiden op til i dag, og så er det jo bare fantastisk at se, at der er mødt så mange frem, og at så mange bakker op om vores og børnenes sag. Vi er her ikke for at levere løsninger, men udelukkende for at lufte vores utilfredshed med det nuværende niveau i institutionerne. Vi taler på børnenes vegne, og det er jo altså vores alle sammens fremtid, siger Charlotte Aagaard Olsen.

Selv om frustrationerne over normeringer først og fremmest er rettet mod Christiansborg, så kommer der også en lokal krølle på demonstrationen i Esbjerg.

- Vi stopper ikke her, men hvad der helt konkret skal ske efter i dag, det har jeg ikke helt overblik over endnu. Vi skal have et møde med borgmesteren (Jesper Frost Rasmussen (V), red) i næste uge, så må vi se, siger Charlotte Aagaard Olsen.

Vand på SF's mølle

Flere politikere deltog i demonstrationen i Esbjerg, der også havde besøg af BUPL-formand Elisa Rimpler, der holdt tale på Torvet.

Diana Mose Olsen, der er formand for Børn- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune og gruppeformand for SF, var også gået på gaden for at lede efter en voksen.

- Det er fantastisk med sådan en opbakning, både her i Esbjerg og over hele landet. Selv om det er lykkedes os her i Esbjerg at få afsat lidt flere midler til bedre normering de seneste år, så ligger vi stadig i bunden. Kommunernes økonomi er ikke til at gøre ret meget ved problemet med for få hænder i institutionerne, der skal følge penge med fra Christiansborg. Flere børn og flere ældre udhuler den kommunale økonomi. Lad os få nogle rammer og den medfølgende økonomi fra Christiansborg, og så er det jo ikke forbudt for den enkelte kommune at gøre det endnu bedre end den minimumsnormering, man kommer frem til. Det kæmper vi for i SF, så det her er lige vand på min og vores mølle, siger Diana Mose Olsen.

Over 1.000 demonstranter ledte efter en voksen i Esbjerg ved lørdagens demonstration. Foto: Jesper Orry
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce