Annonce
Kolding

Over 10.000 er blevet testet for corona i teltbyen: - Opgaven har nok været større, end vi forventede

Hjemmeværnet spiller en stor i opgave i forhold til at diregere trafikken i teltbyen, hvor der for tiden kommer omkring 600 patienter om dagen og bliver tjekket for coronavirus. Arkivfoto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Ledende overlæge roser personalet i teltbyen for at have løftet opgaven og tilpasset sig til de opgaver, der løbende har ændret sig under coronakrisen. Samtidig siger han, at opgaven har været større, end hvad man forventede.
Annonce

Kolding: Først bestod teltbyen ved Kolding Sygehus af to telte. Siden er den blevet udvidet et par gange, sådan at der nu er i alt 12 telte foran sygehuset, og nu har teltbyen rundet en markant milepæl.

For nyligt blev patient nummer 10.000 nemlig testet i teltbyen. Det har Sygehus Lillebælt oplyst på sin facebookside.

- Det er svært at sige, hvad vi tænkte, omfanget ville blive, da vi startede, men jeg vil sige, at opgaven nok har været større, end vi forventede. Det har den. Vi er gået fra at have et telt til voksne og et telt til børn til at have 12 telte, som folk kommer kørende igennem. Det er blevet større, end vi havde forudset for et par måneder siden, siger Poul Henning Madsen, der er ledende overlæge på akutafdelingen og medicinsk afdeling.

I teltbyen bliver patienterne testet for coronavirus og sine symptomer vurderet efter henvisning fra lægen. Vurderes det, at en patient har brug for videre udredning, bliver patienten indlagt på sygehusets corona-afsnit, indtil personalet finder ud af, hvad patienten fejler.

Det er svært at sige, hvad vi tænkte, omfanget ville blive, da vi startede, men jeg vil sige, at opgaven nok har været større, end vi forventede. Det har den. Vi er gået fra at have et telt til voksne og et telt til børn til at have 12 telte, som folk kommer kørende igennem. Det er blevet større, end vi havde forudset for et par måneder siden,

Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutafdelingen og medicinsk afdeling.

Annonce

Opgaven blevet løftet

Selvom opgaven har vokset sig større, end hvad der var forventet, så har personalet været i stand til at løfte den, mener Poul Henning Madsen.

- Opgaven har ændret sig meget. I starten drejede det sig om at vurdere, om en patient kunne være smittet med covid-19 og skulle indlægges. Den opgave har vi selvfølgelig stadig, men nu skal vi også teste rigtig mange andre patientgrupper, men man må bare sige, at folk hele vejen rundt har været løsningsorienterede, siger den ledende overlæge, der roser personalets tilgang til opgaven.

- Det, der har kendetegnet meget i den her tid, er, at alle har gjort, hvad de kunne for at få det til at fungere. Sådan har det været hele vejen rundt fra det sundhedsfaglige personale til dem der har stået for it, teknik, og dem, der har stillet teltene op. Alle har bare spillet med og fået det løst, siger han.

Mandag ved middagstid var 27 patienter indlagt på sygehusets coronaafsnit. Kun ganske få af dem var testet positiv for corona.

Mens der har været 10.000 patienter igennem teltbyen ved Kolding Sygehus, er mellem 450 og 500 borgere blevet testet i det nye testcenter ved Kolding Storcenter siden i tirsdags.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce