HUSUM: Siden fugleinfluenzaen brød ud i Slesvig-Holsten i slutningen af oktober, er der indsamlet omkring 10.200 kadavere af døde fugle langs delstatens vestkyst. Det oplyser forbundslandets naturmyndigheder.
En del af fuglene er sendt til undersøgelse på Tysklands nationale center for veterinærmedicin, Friedrich Loeffler Instituttet.
Her har man bekræftet cirka 270 tilfælde af smitte.
Hvis rovfugle spiser døde fugles kadavere, er det en smittekilde. Derfor skal de døde dyr indsamles hurtigt.