Annonce
Udland

Over 100 anholdt ved demonstration i Paris

Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix
Fransk politi bruger tåregas under sammenstød i Paris, hvor aktivister angiveligt har infiltreret klimamarch.

Over 100 personer er lørdag blevet anholdt ved en demonstration i Paris. Det oplyser fransk politi.

Politiet har brugt tåregas og trukket stavene for at sprede demonstranterne.

Omkring 7500 politifolk er på plads i Paris for at forhindre vold ved demonstrationen, der er arrangeret af protestbevægelsen De Gule Veste og den anarkistiske gruppe Sort Blok.

Samtidig er der klimamarch i Paris. Greenpeace, der er en af arrangørerne bag denne demonstration, opfordrer folk til at forlade marchen.

Opfordringen kommer efter voldelige sammenstød mellem politi og aktivister, som ifølge arrangørerne har infiltreret klimamarchen.

- Løb ingen risiko og forlade klimamarchen. Betingelserne for en ikkevoldelig march er ikke til stede, skriver Greenpeace på Twitter.

En anden medarrangør, Youth for Climate, opfordrer ligeledes folk til at forlade klimamarchen.

Politiet oplyser, at omkring tusind aktivister, der tilhører den mere yderliggående såkaldt "sorte blok", er gået ind i klimamarchen for at fremprovokere sammenstød med ordensmagten.

Nogle af de anholdte skal have haft hammere eller beholdere med benzin på sig.

De Gule Veste har demonstreret i knap et år. Lørdagens demonstration er den 45. i rækken.

Protestbevægelsen er et løst sammensat initiativ, der blev dannet i november sidste år i protest mod forhøjede afgifter på benzin og diesel.

Bevægelsen anklager præsident Emmanuel Macron for ikke at have forståelse for almindelige franske lønmodtageres situation.

Flere af De Gule Vestes tidligere demonstrationer har udviklet sig voldeligt, og derfor har myndighederne forbudt demonstrationer i dele af den franske hovedstad.

Nogle af demonstranterne brød lørdag dette forbud, siger politiet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce