Annonce
112

Over 11.000 kubikmeter slam fra Haderslev Havn sendt til Aalborg

Kemiske analyser har vist, at slammet var forurenet med tungmetaller og TBT: Tributyltin, som er et miljøfremmed stof, der bruges til bundmaling af skibe. Foto: Jacob Schultz
I foråret blev Haderslev Havn tømt for store mængder af slam. Det viste sig, at slammet i havnen var meget forurenet, og derfor er størstedelen af slammet sejlet til Aalborg til deponi.

15.070 kubikmeter slam svarende til 11,6 millioner mælkekartoner. Så meget blev fjernet fra Haderslev Havn, da man i januar fjernede slam, der havde vokset sig så højt, at det blev til gene for skibsejerne i havnen.

- Det begyndte at blive et problem for lystbådesejlerne, siger leder i Anlæg og Ejendomme ved Haderslev kommune, Thomas McCulloch.

Ved en nærmere analyse af slammet fandt man, at det var forurenet med bl.a. TBT som findes i bundmalingen på skibe. I alt 11.754 kubikmeter slam blev sendt til et deponi i Rærup ved Aalborg, da man fandt ud af, at slammet oversteg grænseværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i Haderslev Havn.

Annonce

Ud i Lillebælt

Det er dog ikke al slammet, der er blevet flyttet til Aalborg. 3316 kubikmeter, svarende til ca. 3000 tons slam, blev flyttet fra havnen til Lillebælt. Her blev det dumpet på en såkaldt klapplads ude i Lillebælt, hvor flere havne har tilladelse til at smide forurenet materiale fra havne.

Slammet i Lillebælt er sendt derud, fordi grænseværdierne for de forurenede stoffer ikke var høje nok til at kunne påvirke vandet eller dyrelivet i området negativt, ifølge Miljøstyrelsen.

Det var dog ikke den helt samme historie for det slam, der blev transporteret til Aalborg Havn.

Thomas McCulloch er glad for, måden man valgte at transportere slammet på.

- Vi har sejlet slammet ud af byen for at genere borgerne så lidt som muligt. Prøv at forestil dig så mange kubikmeter slam på en lastbil. Det havde været rigtig mange transporter ind igennem byen, siger han.

Der blev i alt brugt 7,7 millioner på projektet, som både er gået til uddybning af havnen, men også til deponering af al slammen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce