Annonce
Regionalt

Over 1200 smittede på et døgn: Varde overtager ærgerlig førsteplads efter markant stigning

Coronatallene har siden mandag taget et ryk opad i fem ud af ti kommuner i landsdelen. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Coronatallene er steget i halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner efter døgn med over 1200 nysmittede på landsplan. Særligt Varde er hårdt ramt og indtager nu førsteplads i landsdelen.
Annonce

Status: Syd- og Sønderjylland er på ny plaget af smittestigninger flere steder. Det seneste døgn er antallet af nysmittede nemlig steget i halvdelen af de ti kommuner i JydskeVestkystens dækningsområde.

Det viser tirsdagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Smittetal tirsdag den 17. november

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er mandagens tal)

Varde: 95 (77) - det svarer til 190,2 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 86 (83) - det svarer til 74,5 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 50 (47) - det svarer til 188,2 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 39 (40) - det svarer til 91,4 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 99 (99) - det svarer til 106,5 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 50 (53) - det svarer til 89,9 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 31 (26) - det svarer til 83,1 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 33 (31) - det svarer til 56,3 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 66 (67) - det svarer til 89 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Værst ser det ud i Varde Kommune, hvor antallet af nye smittetilfælde har taget et massivt ryk opad. Mandag var der registreret 77 nysmittede målt over de seneste syv dage i den vestjyske kommune, mens tallet tirsdag er steget til hele 95.

Dermed overtager Varde titlen som den kommune, der er hårdest ramt i landsdelen, hvis man ser på, hvor stor en andel af befolkningen, der er smittet. Kommunen har 190,2 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket er en anelse flere end Billund, som ellers indtog den ærgerlige førsteplads efter weekenden. Her er der tirsdag 188,2 smittede per 100.000 indbyggere.

Ligger tallet over 30 smittede per 100.000 indbyggere, anser myndighederne det som kritisk. Dermed ligger samtlige syd- og sønderjyske kommuner på nær Fanø over den kritiske grænse.

Udover Varde er også Billund, Tønder, Aabenraa og Esbjerg ramt af smittestigninger, mens smittetallene er faldet en smule i Vejen, Haderslev og Sønderborg. Situationen er uændret i Kolding og på Fanø.

På landsplan er der det seneste døgn registreret 1220 nye smittede ud af 68.750 testede. Antallet af indlagte er faldet med otte, så der nu i alt er 259 personer indlagt. Heraf ligger 41 på intensiv og 26 i respirator. Det er henholdsvis tre og en færre end mandag.

Fire personer er døde med coronavirus det seneste døgn.


Værst ser det ud i Varde Kommune, hvor antallet af nye smittetilfælde har taget et massivt ryk opad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce