Annonce
Danmark

Over 200 væggelus i et syltetøjsglas

Mærkerne på Clara Rørsig efter væggelusebid var på størrelse med bylder. Foto: Chresten Bergh
Flere steder kender man til det voksende problem med væggelus. I beboelsesejendomme og på højskoler sprøjtes forebyggende.

Problemet med væggelus er kendt flere steder. Jydske Vestkysten fortalte således for halvandet år siden, at problemets stigning var velkendt i Esbjerg, hvor kommunale ejendomme var under angreb.

En af beboerne i de plagede lejligheder, Kent Mølgaard på Ewalds Alle i Esbjerg, kunne således fortælle, at han oplevede problemet særdeles konkret.

- Jeg har samlet over 200 væggelus i et syltetøjsglas. Det er væggelus, jeg selv har pillet ned fra væggene. Når jeg vågner om morgenen, er der masser af væggelus på mit sengetøj, og mit ben er rødt og hæver op efter de mange bid, fortalte han.

Han kunne også berette, at de små bæster ikke var så ligetil at få bekæmpet, og at sprøjtningen imod dem i sig selv er slemt med dårlig lugt og tapetskader til følge.

- Det ser ud, som om man har smidt kaffe på det (...) Når de har sprøjtet i min lejlighed, går der 12 timer, så kommer væggelusene igen, fortalte han.

Annonce

Fire tegn på væggelus

1. Sorte aftegninger under sengen og i madrassens sammenføjninger.

2. Vågner du efter en nats søvn og har bid i huden, er det typisk væggelus, der er årsagen.

3. Væggelus bider typisk på ben, arme, hals og de steder, der ligger uden for dynen.

4. Væggelus bider oftest sidst på natten, når søvnen er dybest.

Højskoler ramt

Samme avis kunne for lidt over et år siden også fortælle, at problemet er velkendt på højskoler, blandt andet Rødding Højskole, der bruger op mod 100.000 kroner om året på at bekæmpe væggelus.

- Det er træls, at vi får disse angreb, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå væggelusene. Vi sprøjter forebyggende et par gange om året (...) Vi vil for alt i verden undgå, at eleverne tager væggelus med hjem fra højskolen, eller at de kommer hertil og oplever at blive bidt af væggelus, fortalte højskolens forstander, Anja Rykind-Eriksen.

En af højskolekursisterne, 22-årige Clara Rørsig, oplevede det på egen krop:

- Jeg blev skambidt og fik store bylder. De kløede afsindigt, så jeg kunne slet ikke sove om natten, sagde hun til JydskeVestkysten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce