Annonce
Udland

Over 50 sultne isbjørne rykker frem mod russisk by

Alexander Grir/Ritzau Scanpix

En varm og mild vinter i det nordøstlige Rusland betyder, at isbjørnene har svært ved at finde føde.

En by i det nordøstlige Rusland oplever i øjeblikket en usædvanlig varm vinter, og det har medført, at isbjørne begynder at rykke tættere på byen for at finde føde.

Det siger Verdensnaturfonden (WWF).

Byen hedder Ryrkajpij, og ifølge WWF er der flere end 50 isbjørne omkring byen.

Der er ikke tyk is på havområderne i nærheden, hvor bjørnene normalt finder føde.

- Næsten alle bjørnene er tynde, siger Tatijana Minenko, der leder en privat gruppe, som arbejder på at hindre, at mennesker og isbjørne kommer i kontakt.

Erklæringen fra Minenko er udsendt af WWF.

Isbjørne er almindelige i regionen, men det hører til sjældenhederne, at så stort et antal bjørne nærmer sig beboede områder på samme tid, står der i erklæringen.

Vejret har været ualmindeligt lunt siden begyndelsen af december. Ifølge oplysningerne er der begyndt at danne sig tynd is på vandet i området, men det kan ikke bære bjørnene endnu.

Om vinteren fanger isbjørne deres mad, ofte sæler, på havisen.

For nogle måneder siden blev en sulten bjørn fundet flere hundrede kilometer syd for hendes naturlige habitat.

Den virkede forvirret, var tynd, og dens klør var dækket af mudder, mens den ledte efter mad i byen Norilsk.

Det endte med, at den blev bedøvet af et skud og bragt til en zoologisk have.

I februar i år havde den arktiske russiske by Novaja Zemlja omkring 2000 kilometer nord for Ruslands hovedstad, Moskva, også problemer med mange sultne bjørne.

- Det er umuligt at løbe fra en isbjørn, advarede den regionale administration i området dengang.

- På grund af mangel på føde kan isbjørne begynde at lede efter al potentiel mad, herunder mennesker.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce