Annonce
Kolding

Over 82.000 har set "Magtens smykker" siden åbningen

Seks-stjernede anmeldelser i Politiken, Jyllands-Posten, JydskeVestkysten, Berlingske Tidende, Børsen og Kristelig Dagblad har været med til at gøre udstillingen på Koldinghus til et tilløbsstykke, som folk fra hele landet er kommet for at se. Foto: Kurt Aulbjerg

Sommeren i jubilæumsåret har været én lang parade for Koldinghus. 82.000 gæster har været indenfor siden åbningen, og interessen for at opleve udstillingen "Magtens smykker" er ikke ved at klinge af.

Kolding: Sommeren er ovre. Men på Koldinghus skinner solen stadig. For de seneste fire måneder er gæsterne strømmet ind på museet, som har haft sin bedste sommer siden år 1999.

Cirka 82.000 gæster har besøgt Koldinghus i løbet af maj, juni, juli og august. Det er så mange, at der er kommet flere gæster i løbet af denne sommer, at det overgår samtlige tolv måneder i 2006. Dengang viste museet en udstilling med tjekkisk glas, og selv om det kan være spændende nok, kunne det altså langt fra hamle op med interessen for denne sommers satsning: "Magtens smykker".

- Det er helt vildt. Vores formål har været at fejre Koldinghus' 750 års jubilæum på mange forskellige platforme, og jeg synes, at med vores tiltag er vi nået rigtig langt ud, siger slottets direktør, Thomas C. Thulstrup.

Annonce

Besøgstal

Fra maj til september har der været omkring 82.000 gæster på Koldinghus.

Maj: 12.652

Juni: 14.090

Juli: 22.562

August: cirka 32.000

13 procent af gæsterne er fra udlandet. Halvdelen af dem er fra Tyskland og Holland.

Sidste år havde Koldinghus et samlet besøgstal på 134.415 gæster.

Set over de seneste tre årtier havde museet sit hidtil bedste besøgstal i 1994 (over 202.000 gæster), og sit hidtil dårligste besøgstal havde slottet i 1988 (over 78.000 gæster).

Udstilling fortsætter

Ud over udstillingen "Magtens smykker" er jubilæet blandt andet blevet markeret med lysshowet "Murernes minder", festspillet i slotsgården og teaterforestillingen "Øjenvidneberetninger", som Mungo Park Kolding opførte i ruinsalen.

- Det vigtigste har været, at man kunne mærke, at der har været et jubilæum, som skulle markeres. At der samtidig har været så høje besøgstal er selvfølgelig meget tilfredsstillende, siger slottes direktør.

På grund af den fortsatte tilstrømning af gæster er udstillingen blevet forlænget med yderligere tre uger, så den strækker sig ind i oktober. Den direkte anledning til forlængelsen er, at Danmarks Radio den 27. september begynder en programserie om smykkers kulturhistorie. Det første afsnit følger opbygningen og åbningen af "Magtens smykker" på Koldinghus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce