Annonce
Aabenraa

Over kommunegrænsen: 10. Aabenraa henter leder i Sønderborg

Andrea Schütz Steffensen har første arbejdsdag hos 10. Aabenraa 1. august. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Andrea Schütz Steffensen har en lang historie med skolevæsenet i Sønderborg. Nu krydser den 50-årige tysker kommunegrænsen og bliver ny leder af 10. Aabenraa.

Aabenraa: I april måtte 10. Aabenraa sige farvel til sin leder gennem 18 år, Helle Smidt. Det var blevet tid til pension.

Nu er der så sat navn på hendes afløser. Ved torsdagens dimission kunne konstitueret leder Uwe Andresen afsløre, at det bliver den 50-årige Andrea Schütz Steffensen, der 1. august tager over.

Lederen af Ung Aabenraa, Stig Munk-Hansen, fortæller, at der var i alt 17 ansøgere til jobbet.

- Både på person- og jobprofil var Andrea et rigtigt godt match. Hun har en solid ledererfaring, samtidig med at hun tidligere har arbejdet med elevgruppen. Det er guld værd for os, for vi har brug for en, der kan sætte sig i stolen og styre tingene sikkert igennem, forklarer Stig Munk-Hansen valget af Andrea Schütz Steffensen, der har en lang ledererfaring med sig fra Sønderborg Kommunes skolevæsen.

Annonce

Fra Bonn over Tenerife til Sønderborg

  • Andrea Schütz Steffensen er født i Bonn, men tog som 20-årig til Tenerife for være rejseleder. Her mødte hun sin danske, nu eksmand, der var fra Sønderborg. De fik to børn og drev café på Tenerife i syv år, inden de flyttede til hans hjemby.
  • Efter en tur omkring sprogskolen fik hun job på Sønderborg Bibliotek. Siden var hun i årrække gadeplansmedarbejder, inden hun i 2002/03 begyndte et netstudie som lærer, samtidig med hun underviste på Nydamskolen.
  • Hun bor sammen med sin kæreste, mens hendes to nu voksne børn begge er flyttet til København.

Måtte trække stikket

Hun begyndte som lærer på Nydamskolen, men blev afdelingsleder og siden viceskoleleder i sine 14 år dér. Efter et kort ophold som projektleder hos Kata Fonden, der udvikler og driver projekter med fokus på læring og innovation, blev hun i efteråret 2016 ansat som leder af Ahlmann-Skolen i hjembyen Sønderborg.

Et job, hun imidlertid selv valgte at forlade i maj i år. Hun begrundede sin opsigelse med, at hun kunne mærke, at hun var på vej til at få stress og var nødt til at passe på sig selv.

- Men bare rolig, jeg har det fint og godt. For jeg fik jo trukket stikket i tide, forklarer den nyansatte 10. Aabenraa-leder, der understreger, at det nye job slet ikke kan sammenlignes med det, hun kom fra.

- Der havde været en stor udskiftning af ledere, inden jeg kom til, og efter bare seks uger fik vi seks påbud fra Arbejdstilsynet. I 10. Aabenraa har der været den samme leder i 18 år, og det er tydeligt at se, at der er totalt styr på tingene, forklarer Andrea Schütz Steffensen.

Et godt år

Så hun glæder sig til at komme gang med arbejdet med de 200 unge, der er tilmeldt næste skoleår. Hun er også tidligere gadeplansmedarbejder i Sønderborg, så ud over undervisningen har hun stort fokus på den sociale tilgang til eleverne.

- Jeg har altid lagt vægt på det sociale og det relationelle, for det er godt givet ud. Vi skal jo hjælpe de unge til at få et godt år, siger Andrea Schütz Steffensen og gentager, hvad hendes nye chef, Stig Munk-Hansen, allerede har sagt:

- Indholdet af den her stilling matcher så godt til mig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce