Annonce
Indland

OVERBLIK: Fra intern strid til straffesag

Skandalen om misbrug af EU-midler startede året efter, at Morten Messerschmidt stod i spidsen for DF's voldsomt succesfulde valg til Europa-Parlamentet i 2014. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Fredag eftermiddag falder der dom i sagen mod Morten Messerschmidt (DF). Sagen startede allerede i 2015.

Over syv dage tager Retten i Lyngby stilling til, om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, er skyldig i EU-svig og dokumentfalsk.

Det sker i Retten i Lyngby, hvor der ventes at falde dom fredag.

Det er kulminationen på en seks år gammel sag om misbrug af EU-midler, der brød ud i 2015.

Annonce

Få et overblik over sagen her:

* 2012: Meld og Feld bliver oprettet. Meld er navnet på en politisk alliance af EU-skeptiske partier og Feld er dens tilhørende fond, der skal støtte alliancen med EU-midler.

* 2014: De nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann bliver indskrevet som bestyrelsesmedlemmer i Meld og Feld.

* 2015:

Rikke Karlssons udmelding

13. oktober: Rikke Karlsson meddeler, at hun melder sig ud af Dansk Folkeparti, fordi hun ikke kan få udleveret regnskaberne for Meld og Feld af Morten Messerschmidt, der her er formand.

Hun skriver også, at hun er blevet bedt om at skrive under på, at hun har deltaget i møder, hun ikke har deltaget i.

Hun skriver videre, at hun er blevet indskrevet som bestyrelsesmedlem uden sit vidende.

Morten Messerschmidt kalder samme dag Rikke Karlsson for en "lidt forvirret pige".

EU's antisvindelenhed, Olaf, går ind i sagen og begynder at granske Meld og Felds aktiviteter.

I oktober indvilger DF i at betale de første penge tilbage til EU. Der er brugt 120.700 kroner på at leje en skonnert, som partiledelsen har brugt til at sejle rundt og føre kampagne fra i 2013.

Sidst på året bliver Meld og Feld lukket.

* 2016:

9. maj beslutter EU, at Dansk Folkeparti skal tilbagebetale 2,9 millioner kroner, som er blevet brugt på ting, den EU-støttede fond ikke må bruge penge på.

Det er blandt andet kampagner for DF, der ikke har noget med EU at gøre, sommergruppemøder samt et gyldent håndtryk på over en million kroner.

Kort efter indvilger DF i et betale 1,6 millioner kroner tilbage.

I august siger Dansk Folkeparti, at der skal ryddes op.

Samtidigt anmelder Rikke Karlsson Morten Messerschmidt for identitetstyveri, da hun mener at være blevet indskrevet i bestyrelsen i Feld uden sit vidende, og at hendes underskrift er blevet forfalsket på dokumenter.

Morten Messerschmidt trækker sig efterfølgende som formand for DF's gruppe i Europa-Parlamentet.

17. oktober afhører Olaf de første personer fra sagen. Dagen efter bliver Morten Messerschmidt fjernet fra DF's magtfulde koordinationsudvalg.

21. oktober fremlægger Dansk Folkeparti sin egen redegørelse og siger, at man vil betale al støtte, der er kommet fra Feld, tilbage.

Listen over ting, partiet har fået EU-penge til, er lang. Den tæller blandt andet middage, indenrigspolitiske kampagner, en bustur, annoncering på sociale medier, julekort, Morten Messerschmidts egen bog om frås med EU-midler og "EU-aktiviteter i forbindelse med Folketingsgruppens sommergruppemøde i Skagen" i 2015.

22. oktober får Morten Messerschmidt et ildebefindende og bliver sygemeldt på ubestemt tid.

2017:

I juni vender Morten Messerschmidt tilbage efter sin stresssygemelding, som han selv kæder til de mange sager om anklager for svindel med EU-midler.

Olaf efterforsker fortsat sagen.

2019:

Dansk Folkeparti går voldsomt tilbage ved valg til både Europa-Parlamentet og Folketingsvalg. Partistifter Pia Kjærsgaard lægger delvist skylden på Olafs efterforskning, der endnu ikke er afsluttet.

- Det er over tre år siden, den er begyndt. Vi sidder med r-ø-v-e-n på kogepladen. Det er ganske urimeligt, at sådan noget ikke er afgjort, at holde os hen på den måde, siger hun.

Morten Messerschmidt bliver valgt ind i Folketinget.

16. oktober konkluderer Olaf sine efterforskning og overdrager sagen til Søik, Bagmandspolitiet.

I december kommer nye, belastende oplysninger frem. Ekstra Bladet kan vise en kontrakt på en konference hos Color Hotel Skagen, som er indleveret sendt til EU som bevis på, at der blev holdt en EU-konference sammen med DF's sommergruppemøde i 2015.

For hotellet har DF's sekretariatschef, Jeanie Nørhave, underskrevet. Samtidig sætter flere medier spørgsmålstegn ved, om der har været EU-indhold på sommergruppemødet.

2020:

I august bliver Morten Messerschmidt udnævnt til næstformand i Dansk Folkeparti.

2021:

I maj bliver Morten Messerschmidt officielt tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk af bagmandspolitiet.

Anklageskriftet er fokuseret på de 98.176 EU-kroner, der skal være brugt på en EU-konference samtidigt med sommergruppemødet. En EU-konference, som anklagemyndigheden ikke mener fandt sted.

Der er også rejst tiltale for dokumentfalsk, da anklagemyndigheden mener, at Morten Messerschmidt og hans tidligere personlige assistent har "foranlediget", at Jeanie Nørhave har skrevet under på en falsk kontrakt.


Kilder: Ritzau, Berlingske, DR, TV2, Ekstra Bladet.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Live: Kommer SønderjyskE tilbage på sporet mod FCK?

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Danmark For abonnenter

Engfugle er udfordrede og rovfugle i bedring

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Erhverv

Prisen for et nyt rådhus: Over 96 millioner kroner, men så blev der også 33.000 kroner i overskud

Annonce