Annonce
Sport

OVERBLIK: Hele verden reagerer på Eriksens kollaps

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, det tyske landshold, statsminister Mette Frederiksen (S), det danske kronprinspar samt prins William og hertuginde Kate er blot nogle af de mange kendte mennesker, der har reageret på Christian Eriksens kollaps under EM-kampen mod Finland. Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/AFP
Fra nær og fjern er der blevet udtrykt støtte til Christian Eriksen. Her er et udpluk af erklæringerne.

Christian Eriksens kollaps under EM-kampen mod Finland har ført til støtteerklæringer fra folk både inden for og uden for sportens verden - og i Danmark og resten af verden.

Danskeren faldt om på banen i EM-kampen mod Finland og måtte have hjertemassage, før han i vågen tilstand blev bragt til Rigshospitalet.

Han har efterfølgende været i kontakt med de øvrige landsholdsspillere.

Annonce

Her er et udpluk af nogle af reaktionerne på episoden:

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), på Facebook:

- På hele Danmarks vegne sender jeg de varmeste tanker til Christian Eriksen, hans hustru, børn og nære familie med de bedste ønsker om god bedring. Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt.

Englands kulturminister, Oliver Dowden, på Twitter:

- Forfærdelige scener i EM-kampen mellem Danmark og Finland. Mine tanker går til Christian Eriksen og familien.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, som var til stede blandt publikum, via kongehuset på Instagram:

- Det vigtigste i aften er, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt. Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans, efter den store forskrækkelse vi alle fik.

Den portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo på Facebook:

- Vores tanker og bønner går til Christian Eriksen og hans familie. Fodboldverdenen står samlet i håbet om gode nyheder. Jeg regner med at finde dig på banen snart, Chris! Forbliv stærk!

Britiske prins William og hertuginde Kate på Twitter:

- Opmuntrende nyheder om Christian Eriksen. Vi tænker alle på ham og hans familie. Godt klaret til det sundhedsfaglige hold og Anthony Taylor (dommeren, red.) for deres rolige og hurtige ageren.

Finlands landsholdsanfører, Tim Sparv, på Twitter:

- Sikke en følelsesmæssig rutsjebanetur denne dag har været. Vores tanker går til Christian Eriksen og hans kære i disse svære tider. Fodbold er så ubetydeligt, når sådan noget som det her sker. Livet er dyrebart. Pas på hinanden.

Anfører for det engelske landshold og Tottenham-spiller Harry Kane:

- Chris. Jeg sender al min kærlighed til dig og familien. Forbliv stærk, kammerat.

Præsident for Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, Aleksander Ceferin:

- Øjeblikke som disse sætter livet i perspektiv. Jeg ønsker Christian en fuldstændig og hurtig bedring og ønsker, at hans familie har styrke og tro. Jeg hørte fans fra begge hold synge hans navn. Fodbold er smukt, og Christian spiller det smukt.

Den tyske EM-trup - "Die Mannschaft"

- Kære Christian Eriksen, vi er hos dig i tankerne OG ØNSKER DIG GOD BEDRING", lyder det, og på det medfølgende foto ser man hele den tyske trup give "tommelfingeren op" for Eriksen foran et et storskærms-nærbillede af den fynske profil.

Tidligere dansk landstræner Åge Hareide i en klumme for B.T.:

- Det vigtigste for Danmark og fodbolden er, at Christian Eriksen er okay. Livet blev vendt på hovedet på et øjeblik i en af de mest forfærdelige dage, jeg har oplevet. (...) Jeg har aldrig haft så ondt i livet. Christian er verdens bedste uden for banen. At det skulle ske for ham, det er helt forfærdeligt.

Hareide hos B.T.

/ritzau/

Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Købe eller leje? Transfervinduets krinkelkroge kan ende i sønderjyske kompromisser

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Ligeglad med dagbøder på en million: Tre mands kamp om et elkabel går nu ind i sit tredje år

Esbjerg For abonnenter

Eksperter anbefalede specialklasse til Wibekes søn - alligevel endte han i en almindelig folkeskoleklasse: - De kunne ligeså godt have sat ham i et bur

Alarm 112

19-årig har mistet livet: Kørte ind i betonpille under viadukt

Esbjerg

Coop ruster sig inden ny konkurrent kommer: Vil jævne moderne Fakta-butik og bygge ny discount-spydspids

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Erhverv For abonnenter

Pizzeria havde ingen penge og skyldte 1,4 millioner kroner: Direktør har nu fået tre års konkurskarantæne

Enkelte ansatte er blevet fyret efter krav om coronapas på job

Haderslev

Is hele året på Torvet: John ismand dropper efterlønnen

Kolding For abonnenter

Helle har ikke set sin nu afdøde biologiske far, siden hun var fem år gammel: Et opslag på Facebook bragte hende tættere på ham end nogensinde før

Esbjerg

Kommunen får Ribe Biogas til at justere produktionen: - Godt at borgere reagerer på gener

Annonce