Annonce
Indland

OVERBLIK: Kommission undersøger politiaktioner ved kinabesøg

Dronning Margrethe og prins Henrik var vært for kinesiske præsident Hu Jintao og frue under statsbesøget i 2012, og gæsterne kom blandt andet ud at sejle på kongeskibet. Politiet greb ind mod demonstranter, så præsidenten ikke fik dem at se. I Tibetkommissionens fortsatte undersøgelse afhøres også repræsentanter for hoffet, blandt andre Lene Balleby. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
11 tidligere ministre, embedsmænd fra Udenrigsministeriet og politifolk står på liste over afhøringer.

Politiets håndtering af demonstrationer ved officielle kinesiske besøg siden 1995 undersøges af Tibetkommissionen. Spørgsmålet er, om andre myndigheder påvirkede politiet.

* I en første beretning om besøg i 2012 og 2013 lød konklusionen, at politiet begik "klart ulovlige" indgreb mod borgere, der ville demonstrere og ytre sig ved besøg.

* Grundloven, menneskerettighederne og politiloven blev overtrådt.

* Politiets ulovlige ordrer kunne forklares med en "stemning", som var skabt af Udenrigsministeriet og PET, mente kommissionen i første omgang i 2017.

* Men kommissionen havde ikke fået fuld adgang til dokumenter i Udenrigsministeriet, blev det afsløret i pressen. Desuden stod politifolk frem og fortalte, at der i en årrække forinden var sket lignende indgreb.

* I sommeren 2018 blev kommissionen derfor nedsat på ny. "Det er vigtigt for mig, at vi får afklaret den tvivl, der er opstået," sagde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

* Som en konsekvens af kommissionens første beretning har Københavns Politi givet cirka 100 borgere erstatning på 20.000 kroner hver, fordi de blev hindret i at ytre sig og demonstrere frit ved et statsbesøg i 2012.

* Som følge af Tibetsagen er der desuden indført en whistleblower-ordning på Justitsministeriets område.

* Nu er Tibetkommissionen blandt andet i færd med at undersøge "i hvilket omfang andre statslige myndigheder end politiet" har været involveret i forløbet omkring politiets håndtering af de kinesiske besøg.

* Fra januar til juni i år er der planlagt afhøringer af embedsmænd i Udenrigsministeriet, politifolk, 11 tidligere ministre og andre.

* Kommissionen består af landsdommer Tuk Bagger, professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen og advokat Ole Spiermann.

Kilder: Tibetkommissionen, Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Træt af kø til kviktest? Disse dage og tidspunkter er der størst chance for at komme hurtigt til

Varde

Kommunen greb ind: Nedbrydningsarbejde på Ansager Skole er stoppet

Annonce