Annonce
Sydjylland

Overblik: Konkursboet Bios kørte ambulancer i knap et år

Falck og Bios har indgået forlig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.

København. Det hollandske ambulanceselskab Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Det gik dog ikke helt efter planen.

Falck har mandag indgået forlig i sagen med Bios og Region Syddanmark, der betyder, at Falck skal betale kompensation på 152,5 millioner kroner til sagens parter.

Bliv her klogere på sagen, hvor selskabet Bios fik en kort karriere med at stå for ambulancedriften i Syddanmark.

2014:

25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.

September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.

November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.

2015:

Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.

1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.

Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.

2016:

Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.

Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.

Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på én gang.

Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.

August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.

15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne. Bios er blevet til Ambulance Syd efter konkursen. Ambulance Syd driver nu ambulancerne sammen med virksomheden Responce A/S, der er ansvarlige for Trekantområdet. Derfor er de medarbejdere, der tidligere arbejdede for Bios, nu ansat i Region Syddanmark.

7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.

2017:

8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.

31. marts: En evaluering fra analyseinstituttet Kora vurderer, at regionen gjorde sit hjemmearbejde godt nok, da udbuddet blev skrevet.

2018:

29. juni: Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.

2019:

24. juni: Falck har indgået forlig med Bios i sagen om betaling af erstatning. Samlet løber kompensationen op i 152,5 millioner kroner. Forliget er indgået med Region Syddanmark, Bios' hollandske ejer og konkursboet efter selskabet i Danmark.

Kilder: JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Vejen

Tømte maskinforretning for motorsave

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce