Annonce
Erhverv

OVERBLIK: Sådan fungerer EU-system for handel med CO2-kvoter

Det er lige nu historisk dyrt at udlede CO2 i EU, og det vil ifølge organisationer sætte skub i grøn omstilling i Europa, hvis prisen bliver på det niveau eller stiger yderligere. Foto: Ina Fassbender/Reuters
Kvotehandelssystemet i EU blev skabt i 2005 for at reducere udledningen af drivhusgasser i Europa.
Annonce

Prisen for en CO2-kvote i EU's kvotehandelssystem (ETS) er rekordhøj i disse dage. I fredags var prisen 259 kroner for en kvote.

Her er et overblik over, hvordan ETS fungerer, og hvordan systemet er ændret med tiden.

* ETS (emissions trading system) sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede.

* De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget de må udlede.

* En CO2-kvote er retten til at udlede et ton CO2.

* Kvoterne skal give virksomhederne et incitament til at investere i grønne teknologier, så de slipper for omkostningen ved at skulle købe kvoter.

* Bøder tildeles, hvis omfattede virksomheder udleder mere end deres kvote.

* Udleder de mindre, kan de sælge deres kvoter.

* ETS blev etableret i 2005 som et værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser omkostningseffektivt i EU.

* De 27 EU-lande deltager i systemet sammen med Lichtenstein, Norge og Island. Storbritannien forlod ETS 1. januar 2021.

* På grund af finans- og gældskrisen og på grund af billigere vedvarende energi faldt prisen på kvoter. Eksperter kaldte ETS for et oppustet system uden den ønskede effekt.

* Prisen på en CO2-kvote faldt fra 200 kroner i 2008 til 30 kroner i 2016.

* Med reformer fik man prisen op.

* Man udskød salget af kvoter, og man oprettede en markedsstabilitetsreserve (MSR), hvortil man flyttede 12 procent af overskudskvoterne.

* Senere besluttede man at reducere kvoterne år for år med 2,2 procent i stedet for tidligere med 1,74 procent. Og man fordoblede andelen af kvoter, der flyttes til reserven MSR til 24 procent.

* Ifølge de økonomiske vismænd skal prisen for en kvote endnu højere op, til omkring 450 kroner, hvis den skal "afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger".

Kilder: EU-Kommissionen og EU-note til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, november 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce