Prisen for en CO2-kvote i EU's kvotehandelssystem (ETS) er rekordhøj i disse dage. I fredags var prisen 259 kroner for en kvote.
Her er et overblik over, hvordan ETS fungerer, og hvordan systemet er ændret med tiden.
* ETS (emissions trading system) sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede.
* De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget de må udlede.
* En CO2-kvote er retten til at udlede et ton CO2.
* Kvoterne skal give virksomhederne et incitament til at investere i grønne teknologier, så de slipper for omkostningen ved at skulle købe kvoter.
* Bøder tildeles, hvis omfattede virksomheder udleder mere end deres kvote.
* Udleder de mindre, kan de sælge deres kvoter.
* ETS blev etableret i 2005 som et værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser omkostningseffektivt i EU.
* De 27 EU-lande deltager i systemet sammen med Lichtenstein, Norge og Island. Storbritannien forlod ETS 1. januar 2021.
* På grund af finans- og gældskrisen og på grund af billigere vedvarende energi faldt prisen på kvoter. Eksperter kaldte ETS for et oppustet system uden den ønskede effekt.
* Prisen på en CO2-kvote faldt fra 200 kroner i 2008 til 30 kroner i 2016.
* Med reformer fik man prisen op.
* Man udskød salget af kvoter, og man oprettede en markedsstabilitetsreserve (MSR), hvortil man flyttede 12 procent af overskudskvoterne.
* Senere besluttede man at reducere kvoterne år for år med 2,2 procent i stedet for tidligere med 1,74 procent. Og man fordoblede andelen af kvoter, der flyttes til reserven MSR til 24 procent.
* Ifølge de økonomiske vismænd skal prisen for en kvote endnu højere op, til omkring 450 kroner, hvis den skal "afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger".
Kilder: EU-Kommissionen og EU-note til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, november 2019.
/ritzau/