Annonce
Indland

Overblik: Sådan skal daginstitutioner undgå coronasmitte

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For at hindre smitte med coronavirus skal børnehaver og vuggestuer skrue op for håndvask og rengøring.

Hyppig håndvask, rengøring af legetøj og afstand mellem børnene.

Efter påske genåbner landets daginstitutioner, som i fire uger har været lukket på grund af udbruddet af coronavirus.

For at mindske smitte blandt børn og ansatte har Sundhedsstyrelsen skrevet en vejledning, som børnehaver og vuggestuer skal følge.

Læs her, hvilke børn der må komme i daginstitution, og hvilke forholdsregler daginstitutionerne skal tage den kommende tid:

  • Børn må komme i dagtilbud, når de ikke har symptomer på sygdom.
  • Hvad angår Covid-19, betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i daginstitution igen.
  • Selv om et barn bor i husstand med en person med Covid-19, må barnet gerne komme i børnehave eller vuggestue.
  • Bor et barn sammen med en person, der er i særlig risiko, kan barnet som udgangspunkt godt komme i daginstitution.
  • Det skal vurderes i det enkelte tilfælde, om et barn, der selv er i særlig risiko for eksempel på grund af kronisk sygdom, kan møde op i sin daginstitution.

Om håndhygiejne:

  • Ansatte, børn og ledsagende voksne skal vaske hænder med vand og flydende sæbe, når de ankommer til institutionen.
  • Børn og ansatte skal vaske hænder i faste intervaller - mindst hver anden time. Samt efter toiletbesøg, før og efter spisning og efter næsepudsning.
  • Ansatte skal vaske hænder eller bruge håndsprit, hvis de går fra én stue til en anden. De skal både vaske hænder og bruge håndsprit ved bleskift og hjælp til næsepudsning.

Om kontakt:

  • Forældre må ikke samles ved indgangen til institutionen. For at undgå det kan børnene afleveres i intervaller.
  • Det samme gælder frokost og andre pauser, som skal planlægges, så mange børn ikke samles på én gang.
  • Større forsamlinger - for eksempel morgensang - skal undgås.
  • Børn skal ikke lege med børn fra andre stuer end deres egen.
  • Det anbefales, at børnene inden for de enkelte stuer deles op i mindre grupper, når de skal lege og lave aktiviteter.
  • Aktiviteter skal så vidt muligt foregå udendørs.
  • Sidder børnene ved borde, skal de placeres, så der er to meter mellem hver.
  • Der anbefales et frit gulvareal på seks kvadratmeter per barn i vuggestuerne og fire kvadratmeter per barn i børnehaver. Det er en fordobling af de normale anbefalinger til pladsen i daginstitutioner.

Om spisning:

  • Al mad skal portionsanrettes.
  • Alle skal være særligt opmærksomme på hygiejne ved tilberedning og anretning af mad.
  • Maden må ikke deles.

Om rengøring:

  • Toiletter skal rengøres mindst to gange dagligt.
  • Alle overflader og kontaktpunkter skal vaskes med sæbevand og herefter afsprittes mindst to gange dagligt.
  • Legetøj skal vaskes mindst to gange dagligt.
  • Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
  • Tablets skal gerne aftørres flere gange dagligt og mellem brug.

Om transport:

  • Offentlig transport skal undgås ved udflugter.
  • Ved transport fra institutionen med bus skal børnene placeres med en afstand på to meter fra hinanden.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/

Sundhedsstyrelsens vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce