Annonce
Danmark

Overblik: Sagen om Lauge Bonde og 3F

Anlægsgartnerfirmaet Lauge Bonde i Borris har gennem de seneste måneder været centrum i en strid om retten til selv at vælge overenskomst. Arkivfoto: Christian Baadsgaard

VESTJYLLAND: Anlægsgartner Lauge Bonde beskæftiger 30 medarbejdere på virksomheden i Borris nær Skjern, og har i 18 år været medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening. Firmaet fik jordarbejdet på hospitalskirken ved sygehusbyggeriet i Gødstrup, som ligger på en selvstændig matrikel inde på Gødstrup-byggepladsen. For at komme ind på byggepladsen skal man passere adgangskontrollen. 3F har en social klausul på byggeriet, hvis bygherre er Region Midtjylland, som skal hindre, at underbetalt arbejdskraft kommer ind på byggepladsen, og derfor har 3F en bygning, hvorfra trafikken til og fra byggepladsen bliver observeret.

Ved et opstartsmøde bliver Lauge Bondes bil spottet af 3F på pladsen. 3F kan se, at Lauge Bonde ikke har overenskomst med 3F, og kræver straks, at der skal tegnes overenskomst. Både Lauge Bonde og medarbejderne er yderst tilfredse med den nuværende overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening, og ønsker ikke at skifte. Firmaet tilbyder at trække sig fra opgaven på hospitalskirken, men nu er de i 3Fs søgelys, og får fem dage til at beslutte sig. Enten skriver de under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F, ellers bliver de ramt af en konflikt, der vil ramme så hårdt, at det kan koste virksomheden livet.

Lauge Bonde føler sig presset og vælger at skrive under. Medarbejderne er imidlertid voldsomt utilfredse med overenskomsten, og i ren og skær sympati med deres arbejdsgiver, vælger de at stå frem i pressen og fortælle, at de får væsentlig dårligere vilkår ved at skifte over til 3F.

Sagen medfører en voldsom læserbrevsdebat i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og politikere går ind i sagen. Regionsrådsmedlemmer stiller spørgsmål til formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S). Han svarer, at regionens adgangskontrol ikke er blevet brugt af 3F til at kræve overenskomst med Lauge Bonde. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen stiller spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) om 3Fs metoder, men ministeren svarer, at han ikke vil gå ind i sagen og at retten til at foretage kollektive kampskridt er essentielt for den danske model. Den ret vil han ikke røre ved, da det vil underminere den danske model.

Efter flere måneder vælger Lauge Bonde at opsige den tiltrædelsesoverenskomst, som er indgået med 3F. Tilliden til et godt samarbejde er fuldstændig væk fra Lauge Bondes side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce