Annonce
Danmark

Overblik: Stor aktion i terrorsag - her var talstærkt politi

Onsdag nat var der en større politiaktion ved Rydevænget i Aarhus. 20 personer blev anholdt i går. De havde skaffet sig remedier til at fremstille sprængstoffer og forsøgt at skaffe skydevåben. Foto: /Ritzau Scanpix
Politiet har ikke bekræftet adresser på ransagninger, men flere steder i landet meldte medier om aktioner.
20 adresser blev onsdag ransaget i forbindelse med en stor politiaktion.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at en række gerningspersoner har været i færd med at planlægge et terrorangreb.

Politiet har ikke selv bekræftet de konkrete adresser på ransagningerne. I alt syv politikredse bidrog landet over.

Her er et overblik over de steder, hvor medier har meldt om talstærkt politi med mulig forbindelse til aktionen:

* Aalborg: Både på Ravnkildevej og Stormgade i Aalborg har der ifølge flere medier været aktioner ved blandt andet kollegieboliger.

* Aarhus: Ifølge Jyllands-Postens oplysninger gennemførte politiet en aktion på Rydevænget i det vestlige Aarhus natten til onsdag.

* Greve: Hærens ammunitionsryddere var onsdag aften til stede i Gershøjparken i Greve, hvor bomberobotten Rulle-Marie blev taget i brug. Politiet har bekræftet, at aktionen havde forbindelse til terrorsagen.

* Gullestrup: En bolig skal være blevet ransaget ved Lyngens Kvarter i Gullestrup nær Herning. Det skriver Herning Folkeblad.

* Herlev: På Højbjergvej i Herlev var politiet ifølge DR Nyheders oplysninger talstærkt til stede.

* Husum: Ved en lejlighed i Voldparken i Husum i København har der været en ransagning, skriver Ekstra Bladet.

* Munkebo: På en gård ved Munkebo på det nordøstlige Fyn var politiet talstærkt til stede ifølge TV2.

* Valby: Mindst en adresse i Valby er ifølge TV2's oplysninger blevet ransaget.

Kilder: TV2, Berlingske, DR, Ekstra Bladet, Herning Folkeblad, Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce