Annonce
Udland

OVERBLIK: Vejen til ny EU-Kommission er lang og koster ofre

Francois Walschaerts/Ritzau Scanpix
Siden EU-Parlamentet i 2004 begyndte at godkende EU-kommissioner, har det betydet udskiftninger af kandidater.

Ursula von der Leyen, den kommende formand for EU-Kommissionen, har tirsdag præsenteret sit kommissærhold på et pressemøde i Bruxelles.

Her er en kort gennemgang af processen med at skifte den politiske ledelse i EU-Kommissionen.

* 2. juli blev Ursula von der Leyen af EU-landenes stats- og regeringschefer udpeget som den næste formand for Europa-Kommissionen.

* 16. juli blev den 60-årige tysker godkendt af Europa-Parlamentet ved en afstemning i Strasbourg.

* I perioden herefter rejste von der Leyen rundt til EU's hovedstæder for blandt andet at samle sit kommissærhold.

* 4. september sendte Italien - som det sidste medlemsland - et navn på en kommissærkandidat til Ursula von der Leyen, som kunne lægge de sidste kort i kabalen.

* 9. september udsendte EU-Kommissionen en liste over de bekræftede kommissærkandidater. Storbritannien har besluttet ikke at udpege en kandidat, da landet forventer at forlade EU 31. oktober.

* 10. september har Ursula von der Leyen præsenteret medlemmerne af sit kommissærkollegium, deres opgaver og kommissionens overordnede struktur.

* Kommissærkandidaterne skal i perioden 30. september til 8. oktober møde til høringer i relevante udvalg i Europa-Parlamentet.

* EU-Parlamentet skal herefter stemme om hele kommissærkollegiet. Det har, siden parlamentet fik denne rolle i 2004, været sådan, at en eller flere kandidater må skiftes ud for at opnå parlamentets endelige accept.

* På et EU-topmøde 17-18. oktober skal stats- og regeringscheferne formelt godkende kommissærkollegiet.

* 1. november kan Ursula von der Leyens hold af kommissærer tage fat på arbejdet. Hendes mandat løber til 31. oktober 2024.

Kilder: EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce