Annonce
Nordtyskland

Overborgmester blander sig i omstridt koncert: Jeg bryder mig ikke om, at de skal optræde her

Fra at være et nichefænomen har Frei.Wild udviklet sig til stjerner, der fylder koncertsale i hele det tyske sprogområde. Foto: Patrick Schneiderwind/frei-wild.net

Flensborgs overborgmester, Simone Lange bryder sig ikke om, at den omstridte rockgruppe Frei.Wild kommer til byen.

Annonce

FLENSBORG: Nu blander også Flensborgs overborgmester, Simone Lange sig i debatten om den kommende koncert med det omstridte band Frei.Wild, der spiller i byen den 20. april. Koncerten skulle oprindelig gennemføres på et spillested med plads til 500 gæster, men er nu flyttet til idrætscentret Flens-Arena, hvor der kan være godt 5000 tilhørere.

- Jeg bryder mig ikke om, at bandet skal optræde her hos os i Flensborg. Deres tekster er ganske vist ikke på listen over værker med betænkeligt indhold, men de har en højreekstremistisk dynamik, forklarer Simone Lange til avisen Flensburger Tageblatt.

Hun mener, Flens-Arenas bestyrelse er nødt til at drøfte i sagen. Stedet tilhører Flensborg Kommune, Slesvig-Flensborg Amt samt forsikringsselskabet Provinzial i fællesskab. Driften er dog lagt i hænderne på eventagenturet Förde-Show-Concept.

Bestyrelsen må beskæftige sig med, hvordan vi kan komme uden om bookning af den slags arrangementer i fremtiden.

Overborgmester Simone Lange.
Annonce

Flere protesterer

- Bestyrelsen må beskæftige sig med, hvordan vi kan komme uden om bookning af den slags arrangementer i fremtiden, mener Simone Lange ifølge Tageblatt.

Kilder fortæller avisen, at det tidligere har været på tale at gennemføre koncerten med Frei.Wild i det kommunalt ejede kulturhus Deutsches Haus i Flensborgs centrum. Her skulle kommunen dog have nedlagt veto.

Ikke kun overborgmesteren protesterer aktivt mod koncerten med Frei.Wild. Det samme gør borgergruppen Wir sagen Moin - vi siger mojn. Gruppen blev etableret i forbindelse med den store flygtningebølge i 2015 med det erklærede formål at kæmpe for flygtninges og forfulgtes rettigheder.

Borgergruppen mener, Frei.Wild er fortalere for nationalisme og dermed skaber angst for et multikulturelt samfund.

Annonce

Afviser anklager

Selv føler gruppens medlemmer sig grundigt misforstået. De vedkender sig gerne kærlighed til hjemstavn, sprog og kultur. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at gruppen ikke er tysk, men kommer fra Sydtyrol. Frei.Wilds medlemmer er en del af den østrigsk-orienterede, tysktalende folkegruppe i dette område, der efter Østrig-Ungarns nederlag i første verdenskrig blev indlemmet i Italien.

Frei.Wilds forsanger, Philipp Burger har i flere interview påpeget, at det netop for et nationalt, kulturelt og sprogligt mindretal er afgørende vigtigt at holde fast i egne værdier for ikke at blive opslugt af flertallet. Med højreekstremisme har det intet at gøre, mener Philipp Burger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Revet ned fra hylderne: Corona får esbjergenserne til at gå amok i julelys

Annonce