Annonce
Sydjylland

Overlæge: - Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene, men mellem ørene

Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital startede i 2017, hvor de samarbejdede med Rigshospitalet. Efterfølgende fik Centeret for Kønsidentitet selvstændig funktion og må således udrede og starte behandlinger. Foto: Region Nordjylland
Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital hjælper blandt andre transkønnede og non-binære personer over 18 år med at forstå deres kønsidentitet. Gennem hormonbehandlinger og kirurgiske behandlinger kan centeret ligeledes hjælpe deres patienter med at transformere deres kønsudtryk, så deres udseende afspejler deres kønsidentitet.
Annonce

Aalborg: Kønsidentitet kan være en svær størrelse, for det er ikke altid, at den passer med dit kønsudtryk. Måske er du født som mand, men du ved, at du i virkeligheden er en kvinde. Du kan derfor være transkønnet. Måske er du født som kvinde, men du ved, at du i virkeligheden hører til et sted i spektret mellem mand og kvinde. Det kan betyde, at du er non-binær.

Det kan give det, man i fagtermer betegner som kønsligt ubehag. For i begge førnævnte tilfælde afspejler din krop ikke det køn, du i virkeligheden er. Det kan forekomme i alle aldre, og hos Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital, har man derfor patienter i alle aldre over 18 år.

- Vi har flest patienter mellem 18 og 23 år, men vi har også folk helt op i 70’erne, som først lige er startet hos os, siger Astrid Højgaard, der er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital.

Det kræver en henvisning fra egen læge, før personer med kønsligt ubehag kan starte hos Center for Kønsidentitet i enten København, Odense eller Aalborg for at blive afklaret med deres kønsidentitet. Det er samtidig hos Center for Kønsidentitet, at transkønnede og non-binære personer kan starte på transformationen af deres kønslige udtryk i form af hormonbehandlinger og kirurgiske behandlinger. Det, der også kaldes transitionen.

Center for Kønsidentitet

Patienten vil fortsat være tilknyttet Center for Kønsidentitet, efter behandlingen er startet. Det er nemlig en livslang behandling, og man vil derfor blive kaldt ind til kontrol. Hvor ofte afhænger af patienten.

For at komme til samtale hos centeret skal du have en henvisning fra din egen læge.

Annonce

Patientens helbred

Men før en patient kan blive godkendt til en sådan behandling, skal personen igennem flere samtaler.

- Vi taler med henviste patienter om det kønslige ubehag, de oplever. Og så vil vi sikre os, at patienten er klar over, hvad behandlingen betyder, hvilke konsekvenser og risici, der kan være, samt at personen forstår, at de opnåede forandringer er varige, siger Astrid Højgaard.

Samtalerne inden behandlingerne er til for at sikre, at patienten er klar både mentalt og fysisk. For der kan være helbredsmæssige problemer, der skal undersøges, før personalet kan erklære patienten egnet. Det kan for eksempel være, at patienten er i forhøjet risiko for blodpropper, hvorfor andre specialister skal tilknyttes patienten.

- Det er meget sjældent, vi afviser patienter på grund af helbredsmæssige årsager. Men nogle gange kan vi være nødt til at forsinke behandlingen på grund af helbredsmæssige forhold hos patienten, siger Astrid Højgaard.

Annonce

Almindelige mennesker

Derudover understreger Astrid Højgaard, at man godt kan blive erklæret egnet til behandling, selvom man har en psykiatrisk diagnose.

- Man må gerne have en psykoselidelse, men man må ikke være psykotisk i den situation, hvor der skal træffes vigtige beslutninger. Psykisk lidelse beskytter ikke mod at være transkønnet, og transkønnethed beskytter ikke mod psykisk lidelse, siger hun.

Det er en proces, Center for Kønsidentitet bruger god tid på, for som Astrid Højgaard siger, er det eneste, man kan gøre at spørge patienten om dennes egen identifikation og sikre, at der ikke er noget, der taler imod behandling.

- Transkønnet er hverken en psykisk eller somatisk diagnose. Man er ikke syg. Det er helt almindelige mennesker, der har et kønsligt ubehag, og jeg har så stor respekt for den her gruppe mennesker, siger Astrid Højgaard og tilføjer:

- Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene, men mellem ørene. Jeg tror ikke, man kan sætte sig ind i, hvor ubehageligt det føles. Mange føler, at de ikke kan leve deres liv fuldstændigt, fordi de for eksempel ikke har en feminin kropsfacon. De føler, at de hele tiden bliver fejlfortolket. Det er svært at tale i telefon for eksempel med arbejdsformidlingen, når man har en maskulin stemme, men et feminint CPR-nummer. Som transkønnet skal man hele tiden forklare sig.

Centeret har indtil videre aldrig oplevet, at en af deres omkring 600 patienter i behandling har fortrudt, at de startede på behandlingen. Astrid Højgaard påpeger, at de henviste patienter er meget velovervejede i deres valg og de, der ikke er, får hjælp til at afklare, hvad der er bedst. Enkelte frafalder dog ønsket, og nogle har lange tænkepauser. Center for Kønsidentitet har til gengæld oplevet, at typisk non-binære personer stopper behandlingen, når de har opnået en tilfredsstillende transition. Det kan for eksempel være, at de har fået en dybere stemme og skægvækst, og det var det, de havde brug for, for at deres kønsudtryk afspejlede deres kønsidentitet.

Annonce

Kemisk og kirurgisk

Når en patient bliver tilbudt hormonbehandling, er der mange muligheder at vælge mellem. Patienten vil derfor sammen med personalet finde ud af hvilken type, der egner sig bedst.

For transkønnede mænd findes der både en gele og en indsprøjtning med testosteron. Men man kan også få en indsprøjtning, der virker i 12 uger.

For en transkønnet kvinde kræver det dog også, at man dæmper testosteronniveauet. Det gør man med en daglig tablet, medmindre patienten har fået fjernet sine testikler, hvorved personen ikke længere producerer testosteron. Derudover vil patienten også få tilført kvindelige hormoner, hvilket kan ske på flere måder.

- Man kan for eksempel tilføre hormonet med et plaster eller via gelé eller spray på huden. Man kan også tage en tablet, siger Astrid Højgaard.

Udover hormonbehandlingen, der er livslang, tilbyder Center på Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital at fjerne transkønnede mænds bryster. Samtidig kan transkønnede kvinder få brystforstørrende operationer, hvis hormonbehandlingen ikke medfører den rette grad af brysttilvækst.

Hvis patienten vil have foretaget kirurgisk kønsskifte, såkaldt bund-operation, vil personen derimod blive henvist til Plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce