Annonce
Sport

Overlevende spiller fra Chapecoense-flystyrt går på pension

Joaquin Sarmiento/Ritzau Scanpix
Neto var blandt de få overlevende i et flystyrt i 2016, der dræbte 71 mennesker, heriblandt mange spillere.

Chapecoense-spilleren Neto, der overlevede et flystyrt i 2016, indstiller sin professionelle karriere.

Det fortæller den brasilianske forsvarsspiller til tv-stationen Globo fredag.

- Min krop kan ikke klare det længere. Smerterne er større end fornøjelsen, siger han.

Den 34-årige er en af i alt seks personer, der overlevede et flystyrt i november 2016 nær den colombianske storby Medellín.

71 mennesker mistede livet i ulykken. Blandt ofrene var 19 spillere fra den brasilianske fodboldklub Chapecoense.

Neto fortæller, at han ikke oplever smerter i det daglige, men at han lider af voldsomme knæ- og rygsmerter, når han træner på højt plan.

Efter flyulykken vendte Neto tilbage til fodboldbanen efter en lang periode med genoptræning, men han er altså nu blevet enig med klubben og dens læger om at indstille karrieren.

Chapecoense-spillere, trænere og journalister var på vej til Medellín, hvor holdet skulle spille finale ved den internationale turnering Copa Sudamericana, da flyet forulykkede i en bjergside.

Kun seks personer overlevede styrtet - heriblandt Neto og holdkammeraterne Alan Ruschel og målmand Jakson Follmann, der efter styrtet fik den nederste del af sit højre ben amputeret.

I december 2016 konkluderede de civile luftfartsmyndigheder i Colombia, at det var en række menneskelige fejl, der var skyld i, at passagerflyet løb tør for brændstof og styrtede ned.

Og hverken luftfartsselskabet eller de bolivianske myndigheder skulle have givet flyet tilladelse til at lette ud fra den flyveplan, der var blevet lagt. Det chartrede fly var mellemlandet i Bolivia, inden ulykken indtraf.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];