Annonce
Aabenraa

Overraskelse inden vaccinationen: Symfoniorkester gav minikoncert

Mandag formiddag gav Jorunn Solløs og Brian Quist Jørgensen fra Sønderjyllands Symfoniorkester en minikoncert i vaccinationscentret i Rødekro. Det vakte glæde hos de ventede. Foto: Sygehus Sønderjylland
For at skabe glæde og for at få luftet instrumenterne giver Sønderjyllands Symfoniorkester en række minikoncerter i vaccinationscentrene i Sønderborg og Aabenraa i denne uge.

Rødekro: Instrumenterne hos Sønderjyllands Symfoniorkester har ikke været brugt til koncerter siden julekoncerterne i midten af december, men nu er det snart slut, da den næste åbne koncert bliver holdt i Alsion i Sønderborg på fredag.

Men inden da skal klangen pudses af, og det sker med seks koncerter i vaccinationscentrene i Rødekro og Sønderborg i denne uge.

Det skriver Sygehus Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Annonce

Det er dog ikke hele orkesteret, der møder op, da det vil kollidere med afstandskrav og meget andet, så der er tale om små håndplukkede ensembler, kvartetter og andre konstellationer.

I vaccinationscentret i Rødekro i mandags vakte initiativet glæde hos dem, der ventede i de obligatoriske 15 minutter efter vaccinationen.

- Det er et rigtig godt initiativ, for man bliver så glad, sagde Susan Christiansen, som sammen med sin mand var glad for at komme i gang med vaccinationen.

- Så bliver hverdagen nok snart mere normal igen, sagde Frank Christiansen.

Onsdag formiddag er det det seks mand store messingensemble, der spiller i vaccinationscentret i Rødekro. Fra venstre er det Elias Hoigold, Jeppe Rasmussen, Henrik Termansen, Pernilla Brown, Philip Brown og Michael Möglich Mathiasen. Foto: Sygehus Sønderjylland.

Det at overraske og skabe glæde en stor ting hos de medlemmer af symfoniorkestret, som nu igen er ude og spille for et publikum efter fire måneders nedlukning, som godt kan mærkes hos musikerne. Under coronaen har orkestret lavet radiooptagelser og livestreaminger, men uden publikum.

- Vi har været nødt til at tænke lidt ud af boksen for at få musikken ud til vores publikum denne vinter og forår. At overraske med vores spil og musik ude på vaccinecentrene er total win-win for både musikere og borgere, da vi jo brænder for at glæde folk med dejlig musik, sagde Jorunn Solløs, der medlem af programudvalget hos Sønderjyllands Symfoniorkester.

Onsdag den 5. maj klokken 10 er det et messingensemble, der spiller i Rødekro.


At overraske med vores spil og musik ude på vaccinecentrene er total win-win for både musikere og borgere, da vi jo brænder for at glæde folk med dejlig musik,.

Jorunn Solløs
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce