Annonce
forside

Overraskelsen udeblev - NUIF er ude af landspokalen

Det blev til den næsten forventede exit fra landspokalturneringen i volleyball, da Nordenskov UIF i kvartfinalen havde besøg af sidste års bronzevindere fra Hvidovre VK.

Overraskelsen de ca 150 tilskuere havde sat næsen op til søndag aften udeblev desværre.

Gæsterne tog en fortjent 3-0 sejr med sig hjem, men selvom nederlaget var klart, var det ikke en nedtrykt sportschef og vikarierende cheftræner Jakob Møller, der efter kampen kunne gøre status.

- Vi vidste godt det ville blive svært. Hvidovre har et af landets absolut bedste mandskaber, så vi skulle virkelig ramme dagen, samtidig med at de ikke måtte have en alt for god en af slagsen. Vi havde lagt en plan for kampen, som vi i perioder lykkedes fint med, og jeg glæder mig over at se vi, at når vi er bedst, så kan vi godt kan være med, og det er ingen overraskelse, at vi som oprykkerhold stadig har meget at arbejde med på bundniveauet, sagde han.

Næste store opgave for Nordenskov´s VolleyLiga herrer er på lørdag klokken 16.00 på hjemmebane i Helle Hallen, hvor holdet møder topholdet og ubesejrede Gentofte Volley.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce