Annonce
forside

Overraskelser

Læserbrev: Borgmesteren i Tønder er overrasket (JydskeVestkysten 9.10.18), og det er i sig selv en overraskelse, for hvordan kan man være overrasket over, at kommunens borgere ikke finder det helt fint at bruge 250.000 kr. på et nyt slogan? 250.000 kr. - er det peanuts? For mange af os borgere svarer det til en årsindkomst - før skat! Har kommunen helt mistet respekten for den fælles kassebeholdning?

Ja, modsat borgmesteren, er vi mange, der desværre ikke er overraskede - vi oplever gang på gang, at pengene formålsløst rasler ud af kommunekassen - senest til projekteringsøvelser på Rømø af en sandsynligvis forhånds umulig heliport. Hvorfor ikke for alvor bruge den højt besungne "borgerinddragelse"? Vi er vist mange, der gerne - gratis? - ville levere spændende forslag til Tønder-slogans. Og hvor er kommunens egne folk?

Samme spørgsmål kan stilles i forbindelse med Tøndermarsk-projektet: Hvorfor kan kommunen ikke selv? Hvorfor skal der altid hidkaldes rådgivere og projektmagere udefra? Råder kommunens store administration ikke over kompetente arkitekter og ingeniører, der kan udarbejde forslag - for eksempel på basis af de mange inputs, der er kommet gennem "borgerinddragelse"? Hyrer man under alle omstændigheder dyre projektmagere udefra, kan man jo passende spare sig borgerinddragelsen.

For kort tid tilbage havde kommunen ikke råd til at betale 50.000 kr. for en mindre prøveudgravning, der kunne have bidraget for altid til kortlæggelse af Tønders ældste historie. Hvordan hænger tallene sammen? Og hvad hvis kommunalbestyrelsen den 25. oktober beslutter ikke at anvende det nye slogan - får vi så pengene tilbage?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce