x
Annonce
forside

Overraskelser

Læserbrev: Borgmesteren i Tønder er overrasket (JydskeVestkysten 9.10.18), og det er i sig selv en overraskelse, for hvordan kan man være overrasket over, at kommunens borgere ikke finder det helt fint at bruge 250.000 kr. på et nyt slogan? 250.000 kr. - er det peanuts? For mange af os borgere svarer det til en årsindkomst - før skat! Har kommunen helt mistet respekten for den fælles kassebeholdning?

Ja, modsat borgmesteren, er vi mange, der desværre ikke er overraskede - vi oplever gang på gang, at pengene formålsløst rasler ud af kommunekassen - senest til projekteringsøvelser på Rømø af en sandsynligvis forhånds umulig heliport. Hvorfor ikke for alvor bruge den højt besungne "borgerinddragelse"? Vi er vist mange, der gerne - gratis? - ville levere spændende forslag til Tønder-slogans. Og hvor er kommunens egne folk?

Samme spørgsmål kan stilles i forbindelse med Tøndermarsk-projektet: Hvorfor kan kommunen ikke selv? Hvorfor skal der altid hidkaldes rådgivere og projektmagere udefra? Råder kommunens store administration ikke over kompetente arkitekter og ingeniører, der kan udarbejde forslag - for eksempel på basis af de mange inputs, der er kommet gennem "borgerinddragelse"? Hyrer man under alle omstændigheder dyre projektmagere udefra, kan man jo passende spare sig borgerinddragelsen.

For kort tid tilbage havde kommunen ikke råd til at betale 50.000 kr. for en mindre prøveudgravning, der kunne have bidraget for altid til kortlæggelse af Tønders ældste historie. Hvordan hænger tallene sammen? Og hvad hvis kommunalbestyrelsen den 25. oktober beslutter ikke at anvende det nye slogan - får vi så pengene tilbage?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce