Annonce
Erhverv

Overskuddet blev mere end fordoblet til 16,3 mio kr hos virksomheden Plus: I år ventes et resultat på samme niveau

Virksomheden Plus har leveret det bedste resultat i de 13 år, hvor Lars Højsgaard har været administrerende direktør. Pressefoto
Virksomheden Plus i Vejen har haft så travlt det seneste år, at medarbejderne pakker hegn, stolper og andre varer i toholdsskift. Virksomheden nyeste regnskab viser det bedste resultat i de 13 år, hvor Lars Højsgaard har været administrerende direktør.

Vejen: Overskuddet i virksomheden Plus er med det nyeste regnskab vokset fra 8,2 til 16,5 millioner kroner før skat.

- Resultatet er det bedste, jeg har været med til. Og jeg har været administrerende direktør siden 2008, fortæller Lars Højsgaard.

Når han skal forklare, hvorfor det er gået så godt det seneste år, nævner han flere årsager.

Annonce

- Et eller andet sted er det fordi, vi har været gode til at tilpasse os det ændrede marked og forudset forbrugernes ønsker. Hvis man dykker ned i vores tal, så har vi over en årrække stille og roligt forbedret os. Og så skal jeg være ærlig at sige, at vi som mange andre virksomheder har været positivt berørt af, at folk under corona-nedlukningerne var meget hjemme og brugte mange penge på hjem og have.

Virksomhedens brede sortiment i hegn er den enkeltvare, der omsætningsmæssigt fylder mest, og de fleste produkter i sortimentet er i harmoni med selskabets dna og fremstillet af træ.

Lars Højsgaard har svært ved at gætte på, hvor stor en del af væksten der skyldes corona-pandemien.

- Omsætningen blev større sidste år, end vi havde budgetteret med. Og at skaffe den fornødne mængde varer og levere dem hurtigt nok har været en af vores udfordringer.

Alligevel skriver virksomheden i regnskabet, at man i år forventer et resultat på samme niveau.

- Da vi skrev det, vidste vi ikke, at priserne på træ og byggematerialer ville stige så voldsomt, som de gør for øjeblikket. Vores leverandører har vanskeligt ved at skaffe træ hjem til fornuftige priser. Derfor har vi en smule længere leveringstid, end vi plejer at have, men vi sælger som forventet.

Travlhed på lageret

De senere år har virksomhedens salg ændret sig markant. Tidligere leverede Plus typisk varer på paller til byggemarkeder, som så solgte tingene videre fra deres lager.


Resultatet er det bedste, jeg har været med til. Og jeg har været administrerende direktør siden 2008.

Lars Højsgaard.


- I takt med at vores sortiment er blevet markant bredere og slut-kunderne i højere grad ønsker levering på adressen, har dette ændret sig. De seneste tre-fire år er vi blevet tunet ind på at servicere slutkunden, som bestiller varerne gennem de forskellige byggemarkeders webshop. Herefter pakker vi varerne og leverer den enkelte bestilling på fire hegn og fem stolper med beslag ud til kunden. Og den fremgangsmåde er et vigtigt element i vores succes.

At varerne nu pakkes til den enkelte kunde har givet ekstra travlhed på Plus' lager, hvor medarbejderne  arbejder i både et formiddags- og et aftenskift.

- Det ændrede salgsmønster gør, at vi skal have samtlige varer på vores lager for at kombinere de dele, den enkelte kunde har bestilt, forklarer han.

Annonce

Design og udvikling

Tidligere blev alle Plus' varer produceret i Vejen.  Virksomheden designer og udvikler fortsat sine produkter her, men produkterne fremstilles nu primært i Baltikum og Polen.

- Vi udvikler selv 95 procent af vores produktsortiment og har stort fokus på, at produkterne skal være i en kvalitet, vi kan lægge navn, og vi har stort fokus på at levere en god service. Med den strategi er det lykkedes for os at få speedet salget op - ikke kun i Skandinavien men også i Tyskland og Holland, siger Lars Højsgaard.

Plus

Plus A/S har et stort udvalg i alt fra hegn, plantekasser, shelters, legeredskaber, redskabsrum og havepavilloner.

Virksomheden blev stiftet af familien Eich tilbage i 1940, og ligesom dengang er mange af produkterne i dag fremstillet af træ.

Virksomheden, der har haft flere ejere, er i dag et aktieselskab.

Basen er fortsat Vejen, hvor virksomheden beskæftiger 30 faste medarbejdere og et stort antal vikarer på lageret.

Du kan læse mere omkring virksomheden og produkterne på www.plus.dk.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Karriere i Forsvaret: Kombinationen af teori og praksis klæder officererne på til at blive gode ledere

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce