x
Annonce
Læserbrev

Oversvømmelse/nybyggeri

Læserbrev: Så skete det igen. Der kom store mængder regn til Kolding, som medførte store oversvømmelser i hele ådalen. Det medfører store bekymringer og udgifter for beboerne i området, og det er formegentlig ikke sidste gang det sker.

Trods udsigten til meget mere oversvømmelse i fremtiden har politikkere i Kolding Kommune nok en gang vendt naturen ryggen, og er ved at lave en ny lokalplan for den gamle vandværksgrund. Det første forslag gik på at bygge cirka 40 boliger på grunden. Vi beboere i området prøvede dengang at gøre vore politikkere opmærksom på problemstillingen omkring så mange nye boliger på så lille en grund, men forgæves.

Der kom så en ny privat udenbys byggeherre på banen. Deres krav for at kunne få økonomi i byggeriet var 86 boliger i 4 etager og på op til 16 m2..

I forslaget forsvinder en stor del af det grønne skovområde mod vest. Kolding Kommunes miljø afdeling skriver desuden, at byggeriet ikke må påvirke grundvandet i området. Men der skal ikke meget fantasi til at tænke, hvad der vil ske i området, når man bygger så store blokke. Det vil kræve at der grundvandssænkes i området, hvilke vil medføre højre grundvandspejl omkring kolonihaverne og i den grønne korridor, der i dag forbinder Ådalen.

Jeg er meget bekymret for påvirkningen af natur og fauna i området. Ydermere er dette område markeret som et geologisk beskyttelsesområde. Jeg mener ikke, det er hverken ordentlig eller rimelig argumentation, at bygherre giver udtryk for, at det ønskede antal m2 er en forudsætning for projektets realisering.

Hvis bygherre investerer i en byggegrund, hvor der ligger en godkendt kommuneplan til 42 boliger, og derefter betinger sig, at der må opføres 86 boliger for at realisere byggeriet, må det opfattes som gambling fra bygherres side. Det lyder ikke særligt redeligt, men nærmere som afpresning, af en kommune med lidt ondt i kassebeholdningen. At en yderligere reduktion i etagehøjden vil fjerne det økonomiske fundament, for at gennemføre projektet, kan bygherre kun takke sig selv for. Det skyldes nok, at de har købt for dyrt, netop fordi grunden ikke er klar til at rumme et så stort byggeri og når man ved, at grundvandsspejlet er på cirka ½ m, ved man godt, at der skal bruges rigtig mange penge på at ramme store betonsøjler ned.

Så kære politikkere. Tænk jer om! Vil i tilgodese en udenbys entreprenør eller de lokale beboere?

Når i som politikere sætter en proces i gang omkring indsigelser/høringer så prøv at tage de lokale beboere seriøst, de er oppe mod en udenbys entreprenør med råd til dyre advokater.

Jeg har intet imod, at der bliver bygget på grunden, men det skal ske så både natur og mennesker tilgodeses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce