Annonce
Aabenraa

Oversvømmelser: Voldsom regn kunne lige så godt være faldet her

Voldsomt så det ud i den tyske by Bad Neuenahr-Ahrweiler 16. juli. I Danmark ville lignende regnmængder formentlig betyde færre skader, fordi landet er mere fladt. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Det lavtryk, der forårsagede voldsomme oversvømmelser og tab af mange menneskeliv i det vestlige Tyskland, kunne lige så godt være opstået over Danmark. Konsekvenserne ville blive knap så slemme, men fremtidens regnvejr kan også give store problemer i Aabenraa.

AABENRAA: På en måde er vi heldige i Danmark. Det flade landskab vil nemlig bedre kunne tåle så store regnmængder, som i forrige uge faldt over området mellem Köln og Trier i Tyskland.

Men faktisk er det lidt af et tilfælde, at det lavtryk, der sendte monsterregn ned over Tyskland og Belgien, opstod netop dér. Det lavtryk, der var skyld i de store ødelæggelser, kunne lige så godt være opstået på vores breddegrader.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI, Dan Nilsvall.

Annonce

- I princippet kunne de store mængder regn også være faldet her, ja. Men takket være geografien ville konsekvenserne knap blive så voldsomme, forklarer han.

Værre end forudsigelser

- Det område, det gik ud over i Tysklander, er meget bakket, og det betyder, at vandet hurtigt er skyllet ned mod floderne. Det ville ikke ske i samme grad her, hvor landskabet er mere fladt, påpeger Dan Nilsvall.

- Alligevel ville så voldsomt et regnvejr have store konsekvenser - for eksempel for områdets landmænd, lyder det fra meteorologen.

Det gav problemer, da et skybrud ramtei Aabenraa i maj 2013, selv om det slet ikke tåler sammenligning med de skybrud, Tyskland og Belgien har oplevet på det seneste. I princippet kan fremtidens voldsomme regn dog lige så godt falde over Aabenraa som over Köln. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

I Köln faldt der i sidste uge over 150 millimeter regn på et døgn. Men i kommunens risikostyringsplan for Aabenraa Kommune er der slet ikke kalkuleret med så store regnmængder.

Her er en 100 års hændelse om hundrede år - nemlig i 2121 - beregnet til at give 105 millimeter regn.

Annonce

Vand fra fjorden

I selvsamme risikostyringsplan er der indregnet foranstaltninger, der skal afhjælpe oversvømmelser i Aabenraa by i tilfælde af store regnmængder - og nogle af dem er allerede gennemført. Det gælder for eksempel de nye diger omkring Mølleåen nord for Dyrskuepladsen.

Ifølge planen vil muligheden for at lede regnvandet ud på flade, ubebyggede områder være noget af det, der skal forhindre alt for voldsomme oversvømmelser i Aabenraa By i forbindelse med fremtidens regnskyl.

I risikostyringsplanen betragtes fremtidige stormfloder, hvor vandet fra fjorden skyller ind over byen, som en noget større trussel mod Aabenraa by end skybrudene, og ifølge meteorolog Dan Nilsvall er det en rigtig prioritering.

Aabenraa er truet

Aabenraa er en af de 10 byer i Danmark, der er mest udsat for oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Der er både havvand og regnvand, der kan betyde vand i gaderne, men også det stigende grundvandsspejl er en faktor, der skal indregnes.

På baggrund af truslen mod byen har kommunen  for fem år siden udarbejdet en risikostyringsplan, og denne plan er nu blevet revideret.

Den opdaterede risikostyringsplan er i øjeblikket i offentlig høring.

- Klimaforandringerne vil betyde større risiko for stormfloder i fremtiden, fordi vindene bliver kraftigere, og det udgør en større trussel for en by som Aabenraa, end skybrud vil gøre, pointerer han.

Fremtidens stormfloder vil tilmed udgøre en større trussel mod byen, end det tidligere er set, fordi den almindelige, daglige vandstand i fjorden vil stige i de kommende år som følge af den globale opvarmning.


I princippet kunne de store mængder regn også være faldet her, ja. Men takket være geografien ville konsekvenserne knap blive så voldsomme.

Meteorolog Dan Nilsvall, DMI.


Annonce
Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

Alle spillere mødte frem - Hyballa afbrød træningen tidligt

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Haderslev

Sigtede for Damgade-drab skal forblive varetægtsfængslede

Billund

Kvinde død i frontalt sammenstød på landevej

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa For abonnenter

Fem fif: Sådan kommer du i gang som biavler

Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Erhverv

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Varde

Hærværksfolk på spil igen: Flere bilejere har fået dæk punkteret

Annonce