Annonce
Læserbrev

Oversvømmelserne afslører behov for bedre vandinfrastruktur

Læserbrev: Selvom meget af Danmark lukker ned for at forhindre, at udbruddet af covid-19-virussen kommer helt ud af kontrol, forsvinder vores andre problemer ikke. Dette gælder især oversvømmelserne i bl.a. det sydlige Jylland.

Jeg tror, det er vigtigt at erkende, at Danmarks vandinfrastruktur er underdimensioneret. Det kan jeg se næsten hver dag, når jeg kommer forbi Ribe Å, Kongeåen, Brede Å eller Vidåen.

Jeg tror også, det er vigtigt at erkende, at de underdimensionerede vandløb ikke alene går ud over landbruget, hvad der er galt nok. De har også mange steder store konsekvenser for bysamfundene.

Derfor havde en række partier indkaldt miljøminister Lea Wermelin (S) til en hasteforespørgsel om sagen. Men dermed er vi jo ikke i mål. Der udestår vigtige beslutninger af hensyn til både land og by.

Men jeg tror, det er vigtigt, at der ikke skabes en regulatorisk spændetrøje. Alle afledningsområder er forskellige, og hvis man virkelig ville vide noget om afledning af vand, skulle man altid tage til Holland. De er foran alle andre og har været i gang længere end alle andre.

Jeg bor i en del af landet, hvor 80 procent af vandet løber mod vest. De 20 procent løber ud i Lillebælt. Men allerede umiddelbart vest for Kolding begynder vandet at løbe mod Vadehavet. Der passerer det kommune efter kommune, før det til sidst løber gennem en sluse og ender i Vadehavet.

Så vi skal have løsninger, der tager højde for, at et helt vandafledningbassin eller vandafledningssystem kan være meget stort. Og at koordineringen mellem kommunerne ikke kommer af sig selv. Ligesom vi skal tage højde for særlige situationer. Som fx, at vandet skal gennem sluser, og at disse sluser er lukkede, når det blæser fra den fremherskende vindretning i Danmark: vest.

Derfor vil jeg være ked af ideologiske løsninger og skrivebordsløsninger, der ikke passer til virkeligheden der, hvor blandt andre jeg selv bor. Men handling skal der til. Også selvom resten af Danmarks opmærksomhed nu er stift rettet andre steder hen. Og jeg vil fortsætte med at kæmpe for sagen, til vi har fået ordentlige og tilfredsstillende løsninger på bordet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Haderslev

Gravene skal have en plan

Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Sydjylland For abonnenter

Signe og Sebastiam efterlyser bedre job- og uddannelsesmuligheder: Ellers flygter unge fra regionen

Annonce