Annonce
Esbjerg

Oversvømmelsesramt landmand: Så fik vi da en gård med havudsigt!

Landmand Jan Brodersen her med fødderne solidt plantet i sin oversvømmede mark ved Obbekjærvej. Han forventer, at det kommer til at koste ham en del penge, at han bliver forsinket med arbejdet i marken. Han forventer, at vi skal hen engang i maj, før han igen kan køre med de tunge maskiner på marken. Foto: Ole Maass.
Landmand Jan Brodersen på Obbekjærvej og hustruen Vivi driver sammen gården Mosevang med 150 køer og 100 hektar jord. Heraf har de 40 hektar jord været oversvømmet.
Annonce

TVED: Landmand Jan Brodersen vælger at se det hele lidt fra den galgenhumoristiske side, da han konstaterer: Så fik vi da havudsigt her på gården. Det må betyde, at gården er steget i værdi!

Avisens udsendte er på besøg hos Brodersen og hustruen Vivi tirsdag ved middagstid på gården Mosevang på Obbekjærvej for at høre mere om konsekvenserne af de oversvømmelser, der den seneste uges tid har omdannet en stor del af de sydvendte marker langs Obbekjærvej til det, der mest af alt har mindet om store sø- eller havområder. Således også en stor del af Jan Brodersens marker.

- I alt har vi 100 hektar jord. Heraf har de 40 hektar været oversvømmet. Og lige nu har en stor del af vandet trukket sig tilbage. For et par dage siden så det endnu vildere ud, konstaterer Jan Brodersen.

Han er ikke i tvivl om, at det er sidste uges digebrud ved Varming, som i kombination med den uophørlige regn er hovedårsagen til, at en stor del af hans marker har stået og stadig står under vand.

- Det her er vildere end noget vi har oplevet før. Gården er min hustrus fødegård, og vi har sammen drevet den de seneste 26-27 år, fortæller Jan Brodersen, da vi i gummistøvler bevæger os igennem den dyngvåde og tunge mosejord ud til den del af markerne, som minder om det åbne hav. Her kan man se både ænder og svaner nyde livet i vandmasserne, men spørgsmålet er så, hvad den enorme mængde vand får af konsekvenser for en landmand som Jan Brodersen.

- Ja, det kommer da til at koste os penge. For det betyder, at vi bliver meget forsinkede i arbejdet på markerne. Jeg gætter da på, at vi skal et godt stykke ind i maj måned, før vi igen kan køre ud med de tunge maskiner på markerne. Og det kræver så en god lang tørkeperiode, eller måske i bedste fald en omgang hård frost. Det sidste kan vi nok ikke tro på, siger Jan Brodersen.

På gården har Jan Brodersen også et par gylletanke, som er ved at være fyldte, men her har han fået lovning på hjælp fra Ribe Biogas til at komme af med gyllen. Han fortæller desuden, at han også råder over en del hektar jord på den nordvendte side af Obbekjærvej. Det er sandjord, som er højtbeliggende, og her kan han også i givet fald køre ud med gyllen uden at risikere at sidde fast, fordi denne sandjord har opsuget de store regnmængder langt bedre end mosejorden på den anden side af vejen.

- Det her er vildere end noget vi har oplevet før.

Landmand Jan Brodersen, Tved ved Ribe

Når Jan Brodersen spejder ud over sine marker ser han masser af vand - plus svaner og ænder, som boltrer sig i vandmasserne, som har omdannet markerne til et mindre hav. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Annonce