Annonce
Debat

Overvågning af handicappede er ikke værdigt

Annonce

Læserbrev: Det seneste par dage har vi kunne høre om, hvordan kommuner har ansat personale til at overvåge handicappede borgere med henblik på at vurdere, hvor meget hjælp de har et ret til. Dette har for nogle borgere været en hel uge i over tolv timer om dagen.

Borgere, som har oplevet denne overvågning, beskriver det som invaderende og panikudløsende. Og hertil må jeg sige, at jeg forstår disse mennesker fuldt ud! Det må være noget af det mest nedværdigende og grænseoverskridende, man skal stå model til.

Som borgerlig-liberal sætter jeg stor pris på mit privatliv, hvorfor jeg sympatiserer med disse mennesker, som pludselig skal åbne deres hjem for vildt fremmede mennesker, der observerer og nedskriver deres mindste gøren.

Som samfund har vi længe kæmpet imod overvågning i det offentlige rum, da vi mener, at det er invaderende, men at vi så tillader kommunerne at overvåge handicappede i deres eget hjem giver ingen mening.

Social- og ældrepolitik skal til hver en tid være værdig og omsorgsfuld. Jeg kan godt se, at kommunen bestræber sig på kunne sikre mest omsorg på sigt, men metoden, som man bruger, er bestemt ikke værdigt. Og dermed er det ikke ordentlig socialpolitik.

At man så kalder dette "tilbud" for frivilligt, er jo en løgn. Hvis borgeren siger nej, vil han automatisk mistænkeliggøre sig selv, og dermed stille sig dårligere i forhold til at få sin sag vurderet retfærdigt.

I stedet burde man sætte sig ned med disse mennesker og føre en samtale, der beror på ligeværd. Sammen burde man kunne komme frem til den rigtige hjælp, da kommunen burde have sin borgers ve og vel for øje, samtidig med, at borgeren ønsker sig den hjælp, som der er brug for, hverken mere eller mindre. Jeg har stadig en tiltro til det gode i mennesker, og jeg mener, at vi kommer længst ved at bevare den tro. Men hvis tilliden ikke er gensidig, vil vi aldrig få skabt ordentlig velfærd.

Det er heldigvis "kun" 49 kommuner, der har brugt denne model, hvilket må betyde, at det kan lade sig gøre, at man undersøger behovet for hjælp på en anden og værdig måde. Det skylder vi borgerne, der regner med en værdig og omsorgsfuld hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce