Annonce
Esbjerg

Overvældende opbakning: Sejlerfolket ønsker slæbested ved Kammerslusen

Helhedsplanen for området ved Kammerslusen er nu vedtaget politisk, mens man arbejder videre med planer om et nyt slæbested mellem Restaurant Kammerslusen og Ribe Bådcenter. Høringssvar viser overvældende opbakning til et nyt slæbested, der vil skulle godkendes politisk, for det kan føres ud i livet. Foto: Esbjerg Kommune
Et opslag med et ønske om et offentligt slæbested ved Kammerslusen har overskygget alt andet i høringsrunde om ny helhedsplan for området ved Kammerslusen. 30 af 35 indspark omhandler et slæbested, der trods flere udfordringer skal besluttes politisk, hvis det skal blive til virkelighed. Ribe Sejlklub tilbyder også at tilpasse deres planer for området.
Annonce

Ribe: Et opslag om et offentligt slæbested ved Kammerslusen har givet noget nær en høringsstorm til Esbjerg Kommune i forbindelse med en høringsperiode for en helhedsplan for området.

"Tilgængelighed skal ikke være afhængig af private eller foreningsmæssige interesser. Et af formålene med Nationalparken er bedre adgang til naturen, og det er netop, hvad dette offentlige anlæg vil give"

Sådan er ordlyden bag sagen om slæbestedet, der i mange år har kørt lokalt, men først for alvor er dukket op som en idé i forbindelse med helhedsplanen. Opslaget anbefaler at sende opbakning eller høringssvar til kommunens Vej og Park, selv om der ikke gives konkrete forslag til placering og heller ikke tager hensyn til hverken Restaurant Kammerslusen eller Ribe Sejlklubs maritime projekter med både 70 kvadratmeter fælleshus og 540 meter lang flydebro på sydsiden af Ribe Å ved Kammerslusen.

Opslaget har helt overskygget helhedsplanens mange andre punkter som blandt andet slusemesterbolig eller områdets parkeringsforhold, for ud af 35 høringssvar handler de 30 om et nyt slæbested. En ny mulig autocamperplads øst for Restaurant Kammerslusens berøres blot med et enkelt forslag til ændringer fra Lejeforeningen Kammerslusen, men til gengæld gives der masser af gode begrundelser for, hvorfor der bør være et offentligt slæbested.

Placeringen

Et nyt slæbested foreslås placeret ved Ribe Å midt imellem Restaurant Kammerslusen og Ribe Bådcenter ved Bjarne Kiholm.

Han er også idémanden bag det slæbesteder, og har i høringssvaret vedhæftet tegninger og forslag til udformning af et slæbested, der er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Forslaget rummer ingen indspark til, hvordan man eventuelt indpasser parkering, opbevaring af både og trailers, manøvrering af biler med mere.

Kommunens forvaltning forklarer, at tilladelse til parkering af bådtrailere vil kræve dispensation fra Sø- og å-beskyttelseslinien, landzonetilladelse samt konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000.

Annonce

Intet er umuligt

Flere høringssvar påpeger, at der er 400 slæbesteder i Danmark, men ikke et eneste offentligt langs kysten mellem Esbjerg og Tønder. Andre mener, at det nuværende slæbested ved Ribe Roklub ved Skibbroen i Ribe er for stejlt, ikke offentligt og med dårlige tilkørselsforhold. En amatørfotograf vil gerne sejle ud af slusen for at fotografere, en anden mener, at adgangen til Vadehavet skal forbedres, mens en tredje mener, at sejlads på Vadehavet er forbeholdt ganske få medlemmer af Ribe Sejlklub.

Hele 910 medlemmer af områdets mange jagtforeninger har indgivet et samlet høringssvar med ønske om at benytte området mere til blandt andet jagt og familieture.

Men er der overhovedet plads til et nyt slæbested i området.

Landskabsarkitekt Steen Gelsing fra Esbjerg Kommune, der har stået for arbejdet med helhedsplanen, forklarer, at det kan blive udfordring at etablere et slæbested på det ønskede sted.

- Intet er umuligt, men kommunen ejer intet jord i området, og derfor vil det være Restauration Kammerslusen og ejer Michael Nørgaards område, der skal bruges. Både til selve slæbestedet, til at manøvrere rundt på og til opbevaring af både eller trailere, men det er nok det eneste sted i området, et slæbested kan være. Det er bare ikke så ligetil, siger Steen Gelsing og forklarer, at der desuden skal tages hensyn naturgasledning på det ønskede sted.

Annonce

Ingen kæp i hjulet

Han forklarer, at den endelige beslutning skal tages af politikerne.

- Vi kan ikke gøre noget her og nu, men er viljen og opbakningen til det politisk, finder vi selvfølgelig en løsning.

Hos Ribe Sejlklub har man intet imod et nyt slæbested ved Kammerslusen, selv om mange ifølge formand Bent Christensen har den modsatte opfattelse. Og det endda, selv om man i mange år har arbejdet på et projekt med en mere end 500 meter lang flydebro, der skal ligge der, hvor slæbestedet foreslås placeret.

- Den kan vi rykke længere mod øst. Det er der ingen problemer i. Vi har givet udtryk for, at det er en forkert placering, når der er et slæbested på den anden side af åen og et i Ribe, men vi stikker ikke en kæp i hjulet på projektet.

Bent Christensen påpeger desuden, at grunden til, at sejlklubbens slæbested i Ribe ikke har fri adgang, er rent forsikringsmæssigt. Det vil han også kunne se som en udfordring med et offentligt slæbested ved Kammerslusen i forhold til skader på både, ligesom han også advarer om, at Vadehavet ikke er ufarligt sted at sejle, hvis ikke man er vant til det.

Kortet viser denplacering, hvor slæbestedet foreslås placeret. Bliver slæbestedet en realitet, tilbyder Ribe Sejlklub at tilpasse deres planer for en ny flydebro længere mod øst. Illustration: Esbjerg Kommune
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce