Annoncørbetalt indhold

Overvejer du at købe en virksomhed? Træf din beslutning med due diligence

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Foruden services og produkter kan virksomhederne i sig selv også købes. Det koster naturligvis noget, også mere end services og produkter, men de kan også blive en stor indkomstkilde, hvis firmaet genererer et stort overskud. Går du rundt med tankerne om at opkøbe en virksomhed, er det dog en god idé at få foretaget en due diligence undersøgelse af den, før du skriver under på købsaftalen.


Annonce

Hvorfor bruge due diligence?

Due diligence er en metode til at undersøge den virksomhed, man har i tankerne, for at afdække mulige risici, der kan være forbundet med købet. Det kan blive dyrt for dig som køber, hvis du finder ud af, at omkostningerne for virksomheden eksempelvis er langt højere end hvad du havde forventet under købet. Desuden kan due diligence afdække forhold, som kan have betydning for, om firmaet i det hele taget passer sammen med eventuelle andre firmaer i dit eje. Due diligence undersøgelsen kan derfor hjælpe dig med at afgøre, om du er villig til at foretage købet.


Rådgivning på baggrund af relevant data

Sammen med en eller flere rådgivere, får du ved en due diligence undersøgelse adgang til alt relevant data om virksomheden, afhængig af, hvad du vil undersøge om denne. Sælger har som regel givet dig og dine rådgivere adgang til en lukket hjemmeside, hvor du kan finde alle data og derudfra drage konklusioner om virksomheden. Det er her, at du kan få gavn af rådgivere, som har erfaring inden for de forskellige aspekter, især hvis du ikke selv har meget erfaring inden for de forskellige fagområder. På baggrund af sælgers oplyste data, kan dine rådgivere drage konklusioner om virksomhedens forhold, som du kan bruge til at bedømme, hvor meget du vil give for firmaet, eller om du i det hele taget vil købe det.


Undersøgelsen kan gøres i forskellige omfang

Som køber er det selvfølgelig en fordel at vide mest muligt omkring firmaet, man gerne vil købe, så man undgår slemme overraskelser. En gennemgående due diligence undersøgelse er dog ofte meget dyr at få lavet og kan derfor ikke svare sig, hvis prisen for undersøgelsen udgør en væsentlig procentdel af købesummen. Det er dog op til dig som køber, om du vil bruge så mange penge på en gennemgående undersøgelse. Tidspres kan også være en faktor, der spiller ind, så i stedet for ikke at lave en due diligence undersøgelse overhovedet, kan du få lavet en begrænset due diligence undersøgelse, hvor du undersøger bestemte forhold i virksomheden, som du mener er vigtige i forbindelse med handlen. På den måde kan du træffe en lidt mere oplyst beslutning end hvis du slet ikke fik firmaet undersøgt på forhånd.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.