Annonce
Læserbrev

På bystrategimødet Nordborg Havnbjerg, blev der også snakket trafik på Nordals

Læserbrev: Alle ved hvor trafikeret vejen fra Sønderborg mod Nordborg er, og hvor langsom trafikken bliver afviklet især morgen og eftermiddag. Ferieresortet på Nordals, er nu en kendsgerning, og det giver endnu mere trafik på strækningen. Allerede næste år tages det første spadestik, og når først byggeriet går i gang vil der yderligere komme mere tung trafik da der skal leveres meget materialer til byggeriet.

Der er mange lyskryds, der altid står på rødt, og selv midt om natten kan man komme til at holde stille flere steder. Man burde måske gøre, som man gør i Tyskland, nemlig slukke disse om natten (co2 besparelse).

Det største trafikale problem ligger nok mellem Ketting, og Guderup især i myldretiden.

Nu vil man så oprette to ”intelligente” lyskryds, ved Guderup, et ved Fynshavvej, og et ved Rema 1000, det bliver så tre lyskryds lige efter hinanden, på en meget kort strækning, det giver efter min opfattelse ingen mening. Mange vil komme til at holde stille op ad Egen bakke, og skal efterfølgende sætte i gang igen (co2 udslip). Da der er mange tunge køretøjer, der kommer til at holde stille på bakken, vil dette give endnu langsommere kørsel, og det bliver da spændende hvordan det kommer til at forløbe om vinteren, når der ligger sne på bakken.

På et møde i Guderup blev det fremlagt, en plan med lyskrydsene, og en udvidelse af vejbanerne ved Vestergade/Dyndved gade. Mange fra Guderup kører jo ad Vestergade, for at komme ud på landevejen, da der jo er et lyskryds. Det var måske mere en idé at oprette et lyskryds ved Vesterled, ved Linak.

Jeg foreslog, at man lukker vejen/krydset ved Rema (Søndergade) og laver en parallelvej fra Rema til Fynshavej, hvor man så fører Fynshavvej under Nordborgvej, som man har gjort i Augustenborg. Der skal selvfølgelig laves en tilkørselsbane, så man kan komme op i fart inden man kører ud på Nordborgvej. Samtidig skal der laves en tunnel for fodgængere og cyklister ved Søndergade, så man kan komme sikkert ind til kirken.

Dette er måske en lidt dyrere løsning, men det gælder trafiksikkerhed og afvikling. Jeg håber at man til næste møde i Guderup, har lavet en beregning på en tunnel, og ikke kun på lyskrydsene, ellers giver jeg ikke meget for borgerinddragelse, hvis der allerede er truffet en beslutning om lyskryds.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce