Annonce
Haderslev

På campingpladsen er hjælpen altid nær

Preben Pabst og Grethe Boel fik de store smil frem, efter god hjælp fra andre campister, selv om feien begyndte med stiv kuling og lidt bøvl med en booking. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Hver sommer får Haderslev Kommune en ny landsby, der næsten er større end kommunens mindste centerby. Den hedder  Gammelbro Camping. Ikke mindst sønderjyske campister fylder en stor del af pladserne.
Annonce

AARØSUND: På Gammelbro Camping i Aarøsund er hjælpen altid nær. Hvad enten det er til opvasken, eller til at rejse et fortelt i stiv kuling, til at få fart i gokarten eller til at finde vej i den "store landsby", som campingpladsen, der ligger ud til Lillebælt, bliver til om sommeren.

Da corona-krisen satte ind, så det en overgang lidt dystert ud for denne og mange andre campingpladser. Sæsonstarten blev en skygge af sig selv, men det har taget revanche, fortæller Jacob Knudsen, der er tredje generation af familien Knudsen, som driver campingpladsen.

- De kommende uger er alt optaget. Det er et par år siden, det har været sådan, men det er som om flere danskere igen har fået øjnene op for camping, og vil prøve det af, fortæller Jacob Knudsen.

Gammelbro Camping er landets største, og sidste år blev pladsen kåret som Danmarks bedste Campingplads. Om sommeren runder indbyggertallet snildt 3000.

I receptionen er der konstant travlt.  Campister, der tjekker ind, campister, der tjekker ud, en purk der skal låne et bordtennisbat, et adgangskort, der driller og alt det ind i mellem, det får man hjælp til i receptionen.

Annonce

Stiv kuling

Men også ude på pladsen er hjælpen nær. Det får Preben Pabst og hans partner Grethe Boel at mærke, da de er ved at sætte fortelt op.

Campister på gåtur sprang til, da Preben og Grethe havde bøvl med at holde forteltet på plads. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Der er gået lidt ged i deres oprindelige reservation, i stedet har de fået en plads ud til vandet. Udsigten er forrygende, men det blæser en halv pelikan og lidt til, og det er umuligt for Preben og Grethe at holde teltet i ro.

For Gitte Lindbergvar det vist det sjette fortelt, hun var med til at rejse. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

I samme øjeblik kommer en gruppe familie og venner, der blot skulle vinke til nogen, der sejlede forbi, men de ser Preben og Grethes kamp og iler i stedet til med hjælp. Det er slet ikke noget man overvejer, forklarer en af hjælperne, Gitte Lindberg:

- Jeg tror, det er det sjette fortelt, vi er med til at sætte op, fordi vi er flere, der har hjulpet hinanden i vores lomme. Vi kender alle den situation, hvor teltdugen flyver omkring, og man vil bare gerne på plads.


Jeg tror, det er det sjette fortelt, vi er med til at sætte op, fordi vi er flere, der har hjulpet hinanden i vores lomme. Vi kender alle den situation, hvor teltdugen flyver omkring, og man vil bare gerne på plads

Gitte Lindberg


Preben og Grethe er da også dybt taknemmelige for hjælpen og finder straks pilsnere og sodavand frem som tak for hjælpen. Og selv om ferien har fået en lidt træls begyndelse, så er humøret ved at indfinde sig, fordi hvordan kan det andet, med så flinke medcampister.

Annonce

Opvasken bliver sjovere

I køkkenet i en af servicebygnigerne midt på pladsen står tre piger og vaske op. Clara Jessen fra Haderslev hjælper veninden Kira Carstesen og hendes lillesøster Isabell med at vaske op.

Kira og Clara er campingveninder. de har mødt hinanden på Gammelbro Camping for et par år siden, og er meget sammen, når de er på campingpladsen.

Kira Carstesen og Klara Jessen har i et par år været campingveninder.

- Jeg hjælper dem, fordi så kan vi komme hurtigere i svømmehallen, foklarer Clara, der lige nu er på camping med sin faster og onkel, ellers er hun som regel på Gammelbro med sine bedsteforældre, og hun har også pligter.

Kira og Isabell har ikke noget imod at vaske op, det gør de for at hjælpe deres mor, som endnu ikke har ferie. Alle hjælper hinanden.

Kira på 15 år, der til dagligt bor i Padborg, er glad for at være på Gammelbro, fordi det gør det nemt for hende at sige nej tak til fester og drikkeri med vennerne derhjemme.

- Jeg har fået flere invitationer, men jeg så kan jeg heldigvis sige, at jeg ikke kan, fordi jeg er her. Jeg har ikke altid lyst til at tage til festerne, men man føler lidt, man bliver nødt til det, men når vi er her, så laver vi andre ting. I aftes var vi flere her fra lommen, der var sammen om at spille brætspil, forklarer Kira.

Annonce

Et scoop

For personalet i cafeteriet har det været nogle lange eftermiddage. Regn og blæst har begrænset køen ved isdisken, hvorimod den har været alenlang omkring spisetid.

Trine Nielsen, hvis mor har forpagtet caferiet er lidt ærgerlig over, at der ikke er gang i issalget, men det har en helt særlig årsag:

- Frisko har udskrevet en konkurrence blandt de forhandlere, der opretter en onlineprofil til bestilling, og her kan man vinde 25.000 kroner til en personalefest, så det har jeg gjort. Det har vores personale så meget fortjent, fordi de knokler hver eneste dag her i højsæsonen, forklarer Trine Nielsen med udpræget østdansk (sjællandsk) dialekt.

Hun flyttede for ni år siden til Sønderborg, men flyttede for nogle år siden sammen med sin mor i et hus i Øsby, da moderen forpagtede cafeterietpå Gammelbro Camping.

Julie Jensen på 20 år har haft seks sæsoner i cafeteriet. Hun og Klara Skøtt på 14 år, som har sin anden sæson i cafeteriet synes det kunne være så sejt, at vinde konkurrencen og blive vartet op.

Julie Jensen og Klara Skøtt er klar til at scoope sig til en sejr. Foto: Connie Bøgwad schmidt

- Jeg håber det bliver bedre vejr, men vi har jo den fordel, at folk kan sidde indenfor at spise deres is,  ler Julie, der er vild med jobbet, selv om det byder på mange timer, er hedt og travlt.

- Vi har det godt med hinanden, og det er det vigtigt, siger Julie, og tilføjer:

- Sikke en fest vi kunne få for 25.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce