Annonce
Tønder

På direktørgangen: To mænd tager over efter en kvinde

Vicekommunaldirektør Keld I. Hansen vender for en stund tilbage som konstitueret leder af teknik- og miljøforvaltningen i Tønder Kommune. Foto: Jacob Schultz
Vicekommunaldirektør Keld I. Hansen og direktør Jan Præstholm tager på Tønder Rådhus midlertidigt over efter direktør for teknik- og miljøområdet, Ditte Lundgaard Jakobsen. Hun tiltræder 1. december en chefstilling ved Aabenraa Kommune.
Annonce

TØNDER: Med to opsigelser inden for få uger i det øverste direktørslag på Tønder Rådhus skal Tønder Kommune nu i gang med at finde egnende efterfølgere.


Vi har en klar formodning om at have fundet afløseren 1. marts.

Henrik Frandsen, (Tønder Listen), borgmester, Tønder


Mest presserende er situationen omkring teknik- og miljøområdet. Her tiltræder den nuværende leder, Ditte Lundgaard Jacobsen, med virkning fra 1. december en ny direktørstilling ved Aabenraa Kommune, hvor hun også bor.

Hendes efterfølger forventes at være klar i løbet af foråret. Rekrutteringsarbejdet er sat i gang.

- Vi har en klar formodning om at have fundet afløseren 1. marts. I overgangsperioden konstitueres Keld I. Hansen (vicekommunaldirektør, red.) som direktør for teknik og miljø, oplyser borgmester Henrik Frandsen (Tønder Listen).

Opgaven med at færdiggøre byggeriet af Skærbæk Skole, som på det seneste er blevet overdraget til Ditte Lundgaard Jacobsen, overtages af Jan Præstholm, der er direktør børn- og skoleområdet samt pleje og omsorg.

Annonce

Ny kommunaldirektør

Mens der altså skulle træffes hurtige beslutninger omkring varetagelsen af Ditte Lundgaard Jakobsens ansvarsområde, har Tønder Kommune lidt bedre tid forhold til at finde en efterfølger for kommunaldirektør Klaus Liestmann. Han meddelte forleden, at han ikke ønsker en forlængelse af sin åremålskontrakt, der udløber 31. maj næste år.

Rekrutteringsprocessen i forhold til at finde en ny øverste administrative chef for kommunens 3800 ansatte, går blandt andet ud på, at et udvalgt konsulentfirma skal arbejde med headhunting, og at der nedsættes et ansættelsesudvalg. Det kommer til at bestå af de syv medlemmer af økonomiudvalget, to direktører samt to medarbejderrepræsentanter. Ansættelsesudvalget får opgaven med at udpege en eller kandidater til den kommunale toppost. Selv ansættelsen foretages forventeligt i løbet af foråret af medlemmerne af kommunalbestyrelsen på et ikke offentligt dagsordenspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce