x
Annonce
Udland

På et år er Thunbergs skolestrejke blevet en klimabevægelse

Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Tirsdag er det et år siden, at Greta Thunberg første gang blev væk fra skole for at strejke for klimaet.

Tirsdag er det et år siden, at skoleeleven og klimaaktivisten Greta Thunberg første gang strejkede fra skole i et forsøg på at råbe politikerne op.

På blot et år er svenske Greta Thunberg gået fra at være en enlig demonstrant til at være en ledende figur i kampen mod klimaforandringer.

Mandag 20. august 2018 stillede den dengang 15-årige Thunberg sig for første gang op foran Riksdagen i den svenske hovedstad, Stockholm, med et skilt med påskriften: "Skolestrejke for klimaet".

I september sidste år iværksatte den svenske teenager en ugentlig skolestrejke hver fredag under navnet "Fridays for Future" for at få politikerne til at tage klimaudfordringerne seriøst.

Det blev et koncept, der hurtigt bredte sig til andre lande. I marts 2019 nåede antallet af skoleelver, der deltager i den verdensomspændende skolestrejke, flere end to millioner i 135 forskellige lande.

Således er Greta Thunberg blevet symbolet på den unge generations kamp mod klimaforandringerne. Hun kritiserer de voksne for at "skide" på sin generations fremtid ved ikke at handle.

Den nu 16-årige svensker har holdt taler for politikere og topchefer fra hele verden. Hun er blevet nomineret til en nobelpris og er blevet udnævnt til en af verdens mest indflydelsesrige personer af det amerikanske magasin Time.

Men mens nogle nærmest ser hende som en frelser, så er hun blevet et hadeobjekt for andre. Franske politikere har blandt andet kaldt hende for en potentiel modtager af "nobelprisen i at sprede frygt".

De ofte personlige angreb på svenskeren synes særligt at komme fra personer et godt stykke ude på den politiske højrefløj, konstaterer det britiske magasin GQ.

Hovedpersonen selv tager kritikken roligt.

- Det er mærkeligt, at de kritiserer mig så meget personligt. Hvordan jeg er, hvem jeg er, hvem mine forældre er, og hvad jeg bør gøre. Det viser, at de ikke kan argumentere for deres sag, siger Greta Thunberg.

Thunberg har trods sine mange pjækkedage færdiggjort grundskolen og tager nu et sabbatår for at fokusere på klimaet på fuld tid.

Første stop er New York, hvor der i september er klimatopmøde.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce