Annonce
Udland

På første kvindelige rummission skal der skiftes batterier

Ho/Ritzau Scanpix
Fredag middag er en rumvandring begyndt. For første gang er der kun kvinder på turen. De udskifter batterier.

Der er fredag over middag blevet skrevet rumhistorie.

Astronauterne Christina Koch og Jessica Meir har påbegyndt den første kvindelige rumvandring nogensinde.

Det viser billeder fra den amerikanske rumorganisation Nasa, der sender live fra begivenheden.

De to amerikanere gik i gang med missionen fredag klokken 13.38 dansk tid. Her trådte de uden for Den International Rumstation (ISS), der befinder sig cirka 408 kilometer over Jordens overflade.

Opgaven, der ventes at tage cirka fem timer, består i at udskifte nogle batterier, så rumstationen kan trække energi fra stationens solcellepaneler.

Det er en længe ventet milepæl, som Nasa fredag har nået.

ISS har været i brug siden 2000, og siden da er der blevet gennemført 221 vedligeholdelses-rumvandringer på stedet. Der har været kvinder med på 43 af de vandringer, oplyser Nasa.

Allerede i marts var det meningen, at den første rent kvindelige rummission skulle være gennemført. Der var dog kun en rumdragt i størrelse medium klar til brug. Begge kvinder skulle bruge en rumdragt i den størrelse.

Det ville tage 12 timer at klargøre en ny dragt, og det ville udgøre en risiko for missionen. Derfor valgte Nasa at skifte astronauter i 11. time, så en mandlig astronaut overtog den ene plads.

40-årige Christina Koch skal efter planen tilbage til Jorden i marts 2020. Til den tid har hun været i rummet i 328 dage, hvilket gør hende til den kvinde, som har tilbragt mest tid i rummet nogensinde.

Kun få mandlige Nasa-astronauter har tilbragt flere sammenhænge dage i rummet.

Christina Koch mener, at sådanne milepæle på baggrund af køn er vigtige.

- Der er mange mennesker, som bliver motiveret af inspirerende historier fra mennesker, der ligner dem selv. Jeg tror, at det er et vigtigt aspekt at fortælle om, sagde hun tidligere på måneden ved et Nasa-pressemøde i Houston.

Siden mennesket begyndte at rejse ud i rummet, har 227 personer forladt rumfartøj for at gennemføre en rumvandring. Ud af dem har 14 været kvinder, skriver netmediet The Verge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Den citerede artikel fra The Verge
Nasa Tv/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce