Annonce
Rejser

På fatbike over Djengis Khan-stepperne

Som barn red Suzanne Danneskiold Lassen meget, og hun kunne derfor godt have gennemført turen på hesteryg, sådan som de fleste vælger at gøre det. Hun nød imidlertid at tage turen på de såkaldte fatbikes, der med deres tykke hjul er gode i det afvekslende terræn. Foto: Kirsten Scully
De fleste tager turen på hesteryg, men Suzanne Danneskiold Lassen og hendes rejsefæller cyklede gennem Mongoliets smukkeste natur i nationalparken Altai Tavan Bogd på fatbikes; mountainbikes med ekstra tykke hjul, der er gode i uvejsomt terræn. Med sig havde hun sit kamera, og det er der kommet en række smukke billeder ud af. Billeder, som hun nu udstiller og sælger, inden hun til februar vender tilbage for at følge nomaden Shokhan, når han flytter sine dyr fra lavlandet til højlandet.

Mongoliets hovedstad, Ulan Bator, var mennesketom som en spøgelsesby, da Suzanne Danneskiold Lassen og hendes veninde landede der den 3. september 2019. Alt var spærret af, byen var fuld af snigskytter, og der var ikke en bil på vejene fra lufthavnen til hotellet.

Forklaringen var enkel: Putin var i byen, og der skulle ikke mere end et åbent hotelvindue til at få lov at stifte bekendtskab med de russiske sikkerhedsstyrker.

Med sig i bagagen havde Suzanne Danneskiold Lassen en sommer fuld af cykelture hjemme på Samsø, og forude ventede et eventyr fyldt med smuk, men barsk natur, sved, frost og helt anderledes gæstfrihed blandt nomaderne i den nordvestliggende Altai Tavan Bogd National Park op mod Kina og Rusland end den, de første timer i landet gav indtryk af.

Ruten bragte hende ikke bare til hovedstaden i landet, der i 1200-tallet rådede over verdenshistoriens største imperium målt på udstrækning. Derfra gik turen nemlig med fly til Ulgii i det nordvestlige hjørne, inden en fem-seks timer lang køretur tog gruppen til kanten af nationalparken og de daglige 25-40 kilometers oplevelser.

En tur, de fleste tager på hesteryg, men som Suzanne Danneskiold Lassen og hendes veninde som en del af Round Square Adventures grupperejse tog på fatbikes; mountainbikes med ekstra tykke hjul, som derfor er velegnede i stenede og mudrede egne, hvor hjulene ikke synker i.

- Det var eventyreren i mig, der fik mig til straks at sige ja, da min veninde ringede. Det lød sjovt. Jeg havde hørt om Djengis Khan og en masse gamle historier, men jeg havde aldrig været i Mongoliet og syntes, det kunne være spændende at opleve landet, forklarer Suzanne Danneskiold Lassen.

Annonce

Om Suzanne Danneskiold Lassen

Suzanne Danneskiold Lassen, 56, er af hjertet eventyrer. For hende er der intet bedre end at rejse til ukendte egne og afsidesliggende steder for at møde andre mennesker og ikke mindst være i naturen.

Hun er vokset op dels på Sydsjælland, dels på Samsø og trives bedst med at være ude.

Har studeret og arbejdet i mange lande og har en master fra The Paul H. Nitze School of Advanced International Studies fra The Johns Hopkins University i USA.

Har tidligere arbejdet for både Citibank og The Danish-American Business Forum.

I 2012 blev hun uddannet fagjournalist og sidste år også fotograf gennem Key Point Photography.

Hun har tidligere arbejdet som seniorrådgiver for Kai Vittrup, da han var chef for EU’s politimission i Afghanistan.

Rejsemæssigt er hun til aktive ferier med masser af natur og sport, og hun har tidligere besteget Kilimanjaro og været dels løber, dels navigatør på det kenyanske rally Rhino Charge.

I januar skal hun været fotograf ved rallyløbet Paris-Dakar - The Real Way to Dakar by Intercontinental Rally - og måneden efter tager hun tilbage til Mongoliet for at følge en nomade og hans migration med 1000 dyr fra de lavtliggende stepper til hans forårslejr på de højtliggende stepper.

Undervejs på fatbike-turen gennem Mongoliet tog hun en lang række billeder. De bedste udstiller hun gennem PixlArt-bussen, som holder følgende steder:

Kødbyen i København: 16.-17. januar klokken 12-24.

Brandts Klædefabrik i Odense: 18. januar klokken 12-21.

Dokk1 i Aarhus: 19. januar klokken 12-21.

Kirken i Østervrå: 25. maj til 11. juni 2020.

Elsker at være ude

Hun er vokset op på landet, har gået på jagt og redet som barn, og så har hun altid rejst meget.

- Jeg var så heldig, at mine forældre tog mig og mine brødre med til Afrika, da vi var ganske små. Vi har måske været 11 år. Min onkel havde været professionel jæger i Kenya og kendte derfor alle de afrikanske dyr. Vi oplevede duftene og lydene, og når først du har oplevet det én gang, får du det i blodet. Jeg har gjort det samme med mine egne børn, som er 22 og 24 nu, siger Suzanne Danneskiold Lassen, som dog ikke kun har brugt ferierne på at udforske nye områder af verden.

Også arbejdsmæssigt har hun oplevet mange forskellige kulturer.

I syv år var hun direktør for Danish-American Business Forum, men siden har hun også arbejdet for Kai Vittrup og EU's politimission i Afghanistan. På turen til Mongoliet var det dog den journalistiske og fotografiske del af hendes arbejdsliv, der i perioder kom til at fylde. For ud over at suge den afvekslende, farverige natur med høje bjerge, smukke søer og klare sensommerfarver til sig brugte hun også sit kamera som historiefortæller i mødet med de nomader, der lever på sletterne sammen med deres dyr.

- Det mest positive ved hele turen var faktisk at opleve deres imødekommenhed, deres venlighed og gæstfrihed. Du får altid te, og hvis de har søde sager, får du også nogle af dem. De har også nogle små, friturestegte boller med meget tykt, hjemmelavet smør, fortæller Suzanne Danneskiold Lassen.

Livet set gennem ansigter

Hun kommunikerede med nomaderne gennem en tolk, og selv om nødvendigheden af et mellemled gjorde lange samtaler en smule vanskelige, fik hun alligevel en stærk fornemmelse af livet på sletterne i Mongoliet. Både i ord og ikke mindst i de billeder, som hun nu udstiller blandt andet gennem PixlArt-bussen, der kommer rundt i landet i januar.

- De bor i traditionelle hvide og runde telte, som vi også boede i de sidste fire nætter. Vi cyklede rundt på alt fra grusveje, gennem flod til små nedtrampede stier og så kæmpestore flokke af får og geder. Nogle kom ridende med tungtlastede kameler, fordi det er et af nomadernes foretrukne transportmidler. Nogle gange er hyrderne sammen med deres dyr. Andre gange er der ingen nomade i nærheden, og så kan man kende flokkene fra hinanden, fordi dyrene enten er brændemærkede, eller hornene er malede, fortæller Suzanne Danneskiold Lassen.

Mange af familierne var ved at trække ned i lavlandet og forberede sig på vinteren, mens Suzanne Danneskiold Lassen var der, og hun fik lov til at tage billeder af mange af de mennesker, hun mødte undervejs på turen.

- Der bliver rigtig koldt derude om vinteren, og det kan man se i ansigterne. Jeg har taget billeder af en lille pige, som er helt rødmosset i huden. Når de bliver ældre, får de flere og flere rynker, bliver mørkere i huden og vejrbidte. Så ser de mere og mere solbrændte ud, som når man ser folk, der arbejder på landet, have helt sej og læderagtig hud. Den gamle dame, jeg har taget billeder af, var slet ikke til at stå for. Helt rynket i huden, siger Suzanne Danneskiold Lassen, der også var til ørnefestival og så to ryttere "trække ged".

De to ryttere kom ridende side om side, greb fat i for- eller bagben på det døde dyr og duellerede i høj fart på styrke til at trække geden til sig.

"Buzkashi", hedder det. En tradition, der efter sigende blev startet, da mongolerne straffede deres krigsfanger ved at trække dem fra hinanden.

Om turen: Mongoliet på cykel

Rejsen til Mongoliet var arrangeret af firmaet Round Square Adventures, der har arrangeret rejser i området i mange år og derfor kender både ruter, område, kultur og mennesker i Mongoliet.

Fra Danmark gik turen først til hovedstaden Ulan Bator via Moskva og derfra med fly til Ulgii små tre timer fra Ulan Bator. Derfra kørte gruppen seks timer mod Altai Tavan Bogd National Park, som lokker med sine mange søer for fødderne af Altai-bjergene.

Hver dag cyklede gruppen på syv rejsende mellem 25 og 40 kilometer i meget varieret terræn. En stor del af turen foregik i 2000-2500 meters højde. Det kræver en fornuftig form, men man skal ikke være topatlet for at kunne gennemføre turen.

Med på turen var foruden de to arrangører også to chauffører, en tolk og en ung pige, der fungerede som kok undervejs.

Suzanne Danneskiold Lassen var af sted i 15 dage, og turen kostede 25.000-28.000 kroner. I det var alt inkluderet. Også lån af cykel. Prisen for flyrejsen kan variere alt efter udbyder og tidspunkt.

Round Square Adventures arrangerer tre ture til området om året.

Koldt om natten

Temperaturen sneg sig op på 26 grader, da Suzanne Danneskiold Lassen og hendes veninde landede i Ulan Bator. Undervejs på turen faldt temperaturen til minus seks grader om natten, og så lærer man at holde sig og lade være med at drikke en masse om aftenen.

- Jeg ved godt, det er grotesk, men det er noget, du kommer til at tænke på. Herhjemme er vi så vant til, at man bare kan gå på toilettet om natten og gå tilbage i sin seng og falde om igen. Derovre skal man have varm frakke og varme støvler på, liste ud af teltet og 50 meter ned til et blåt telt, hvor der er gravet et hul i jorden med en kasse over, så man kan sidde på et bræt. Men det vænner man sig til.

De sidste fire nætter sov gruppen i de runde nomade-telte med en glødende varm ovn i midten. En tiltrængt forandring, fordi Suzanne Danneskiold Lassen havde undervurderet kulden og derfor været lidt for optimistisk i valg af sovepose.

Selve komforten er dog ikke afgørende for hende, og hun tager sjældent på storbyferie eller charter- og badeferie. Så hellere på ski, ud at opleve noget eller være aktiv i naturen. Og om sommeren bliver hun helst hjemme på Samsø.

På ørnefestival. Ørnene kommer ikke altid tilbage, når de flyver. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen

Tilbage til februar

Turen til Mongoliet var arrangeret af Round Square Adventures og kostede 25.000-28.000 kroner inklusive alt. Også mad og røverhistorier om aftenen og ikke mindst guider med et indgående kendskab til området og de storfamilier, der lever der.

- Du ser og oplever mange andre ting, når du er ude, og du får også en anden fornemmelse af, at vi på mange måder er utroligt privilegerede herhjemme. Vi lever et liv, hvor alt på en eller anden måde er let, selv om det måske er mere stressende på andre måder.

- Og så handler det for mig om at være ude i naturen. Det er det allervigtigste. Og der har du en natur, der er fuldstændig vidunderlig smuk og samtidig brutal. Man får virkelig respekt for, hvor kraftfuld verden er, og hvor totalt afhængige de er af at respektere og forstå vind og vejr. Gør de ikke det, har de ikke bare et lille problem, men alvorlige problemer, for det tager typisk mellem to og seks timer at komme fra deres område og ind til den nærmeste by. Man kommer ikke bare til læge med det samme, minder Suzanne Danneskiold Lassen om.

Alligevel var hun ikke i tvivl om, at hun gerne vil tilbage med sit kamera som en del af en fotografisk workshop under ledelse af den britiske fotograf Timothy Allen. Først skal hun dog udstille de billeder, hun tog på turen i september, og dække rallyløbet Paris-Dakar - The Real Way to Dakar by Intercontinental Rally - inden hun i februar snører vandrestøvlerne og vender tilbage til Mongoliet for at følge nomaden Shokhan, når han flytter sine dyr fra lavlandet til højlandet.

- Vi skal gå 150 kilometer på fem dage. Det bliver nok en af de ture, hvor jeg kommer til at stå derude og tænke over, hvorfor jeg sagde ja til det, for det bliver hundekoldt. De siger, det kan blive mellem minus 15 og minus 20 grader om dagen. Men det handler nok om, at jeg godt kan lide at teste mig selv. Kan jeg eller kan jeg ikke? Nogle gange kan jeg, og andre gange kan jeg ikke, men det handler om hele tiden at sætte sig nogle lidt skøre mål og se, om jeg kan gennemføre dem og lære af processen, forklarer Suzanne Danneskiold Lassen.

Befolkningstætheden er lav, men flokkene af dyr store på sletterne i Mongoliet. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Livet som nomade i Mongoliet sætter sine spor på fysikken. At opleve det på nærmeste hold er med til at anskueliggøre, hvor meget arbejde tingene faktisk kræver, uden vi til daglig er opmærksomme på det, oplever Suzanne Danneskiold Lassen. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Med tiden bliver nomaderne vejrbidte at se på, men gæstfriheden var enorm, og Suzanne Danneskiold Lassen blev ofte inviteret på te og søde sager. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Vejret var for det meste klart, og det meste af turen boede deltagerne i enmandstelte om natten. Til at begynde og slutte med havde de dog et par nætter på hotel plus fire nætter i nomadernes traditionelle telte med ovn og plads til flere under samme dug. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Især Shokhan gjorde et stort indtryk på Suzanne Danneskiold Lassen, og til februar tager hun tilbage for at følge ham, når han skal flytte sine dyr. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Suzanne Danneskiold Lassen fik undervejs lov til at komme helt tæt på nomadernes hverdagsliv. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Befolkningstætheden er lav, men flokkene af dyr store på sletterne i Mongoliet. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
På ørnefestival. Ørnene kommer ikke altid tilbage, når de flyver. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Det barske klima sætter sine spor, og Suzanne Danneskiold Lassen lagde tydeligt mærke til, hvordan huden først blev rødmosset på de unge og senere mere læderagtig og sej hos de ældre. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Suzanne Danneskiold Lassen kom tæt på nomadernes hverdagsliv. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Undervejs på turen oplevede Suzanne Danneskiold Lassen, hvordan nomaderne "trak ged”, når de på hesteryg duellerede på styrke til at trække det døde dyr til sig. Foto: Suzanne Danneskiold Lassen
Suzanne Danneskiold Lassen er til aktive ferier og elsker at være ude i naturen. Senest har hun været på fatbike gennem Mongoliets Altai Tavan Bogd National Park. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce