Annonce
Danmark

På høje tid at få et dataetisk råd

Niels Bertelsen
Annonce

Data-etik: Det er meget positivt, at regeringen nu vil nedsætte et dataetisk råd, men det fokus kommer heller ikke et øjeblik for tidligt.

Rejsekort, NemID og Digital Post har gjort det umuligt at være en fungerende del af samfundet uden at indgå i et digitalt samspil med det. Den udvikling kunne godt have brugt et dataetisk råds overvejelser om, hvorvidt digitalisering skulle have været et tilvalg og ikke den eneste mulighed. Borgere kan blive koblet fra, når det meste bliver digitalt.

Digitalisering indebærer også en risiko for overvågning af borgere og datalæk. Rejsekortet gør det for eksempel muligt at tracke borgeres rejser med offentlige transportmidler. NemID og Digital Post lægger alle informationer i én kurv og gør borgerne mere sårbare ved eventuelle læk. Vi har set flere eksempler på datalæk i Danmark, og da der bliver flere og flere data om den enkelte, øges risikoen for læk hele tiden.

Særligt det med overvågningen er der grund til at være opmærksom på. Hvis du nu tænker, at du da ikke bruger Rejsekortet, men bevæger dig rundt i eget køretøj, så er der stadig godt med data at tage af, hvis nogen vil følge din færden. Fx udføres der nummerpladegenkendelse i trafikknudepunkter og på havne i Danmark. Politibiler kan også scanne nummerplader og koble dem til ejerens data. Ikke engang på cykel eller gåben kan du færdes uden at kunne findes, for masteoplysninger opfanger hele tiden signaler om, hvor din mobiltelefon befinder sig. Det er smart, for så virker din mobil. Men den kunne også virke, uden at masten lige præcist vidste, at det var din mobil, den fik oplysninger fra. De data behøver ikke blive knyttet til din person, men det bliver de, fordi loven tilgodeser et andet behov end det dataetiske. Her kunne man godt have brugt et dataetisk råds overvejelser. Et dataetisk råd med it-kompetencer, som eventuelt kunne pege på en anden teknisk løsning.

Vi må forvente, at der også fremover er mange områder og beslutninger, hvor et dataetisk råds overvejelser bør veje tungt. Ønsker vi for eksempel at digitalisere borgerkontakten væk? Ønsker vi som samfund ikke, at den menneskelige kontakt skal prioriteres? Lige nu er telemedicin et tilvalg, men vi har set på andre områder, at digitalisering ender med at blive det eneste valg.

Der vil også være behov for at debattere, hvordan vi mere lavpraktisk omgås for eksempel sundhedsdata på en etisk forsvarlig måde. For nylig hørte vi læger argumentere mod et lovforslag, som pålægger dem at sende fortrolige sundhedsdata til et digitalt superjournalregister uden patienters tilladelse. Og vi skal kun tilbage til 2015 for at finde en lignende sag, nemlig den om de indsamlede patientoplysninger fra Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD).

Dengang argumenterede PROSA for, at de ulovligt indsamlede sundhedsdata skulle slettes, og det blev de i maj 2015. I den aktuelle sag her er der tale om et lovforslag, men indsamlingen uden tilladelse af sundhedsdata går igen. Og det vigtige her er at huske, at denne dataetisk dårlige løsning ikke er det eneste svar på et enten/eller spørgsmål om, hvorvidt nødvendige sundhedsdata skal være tilgængelige. Systemet kan sagtens laves, så det ikke samler store mængder sundhedsdata knyttet op på cpr-numre, som gør borgere meget sårbare ved et læk. Men det kræver, at It-professionelle er med helt fra starten i et dataetisk råd, så systemerne tænkes til at prioritere dataetik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce