Annonce
Haderslev

På "havbunden" i Gram Lergrav holdes Hvalfestival

Man skal huske gummistøvlerne til Hvalfestival i Gram Lergrav, der er nemlig lagt op til fossiljagt i lergraven. Festivalen byder desuden på spændende foredrag om alt fra hvalers levevis til dissektioner af strandede hvaler. Foto: Gram Lergrav

Gram: I weekenden 21. - 22. september er der Hvalfestival i Gram Lergrav. For 10 millioner år siden var det vestlige Sønderjylland dækket af hav, og det gør det spændende at dykke ned i leret i Gram Lergrav, som indeholder fossiler fra det liv, der var i havet.

- Denne weekend kommer vi hele vejen rundt om hvalerne, lige fra fortidshvalerne fra Gram Lergrav til nulevende hvalers forunderlige levevis, måder at finde føde på og deres kommunikation”, fortæller museumsformidler Lars Petersen i en pressemeddelelse.

I udstillingen præsenteres flere arter af fortidshvaler, der levede her, sammen med historierne om, hvordan de er blevet udgravet og bjærget fra lergraven.

Annonce
Hvalfestivalen i Gram Lergrav byder også på to spændende kreative værksteder for børn med gipsafstøbning og kunstnerworkshop. Foto: Gram Lergrav

Husk gummistøvler

Et særligt fokus vil være på de store fund, der blev gjort i Gram Lergrav i 2018. I en dokumentarfilm kan de besøgende se arbejdet med udgravning og bjærgning, og på museets konserveringsværksted viser konservator Trine Sørensen rundt, og fortæller om arbejdet med fundene.

Hvalfestivalen byder begge dage på spændende foredrag om alt fra hvalers levevis, hvalfangst til dissektioner af strandede hvaler. Dansk forskning i hvaler er førende på verdensplan, og Gram Lergrav har inviteret forskere fra Aarhus og Syddansk Universitet til at fortælle om den helt nye forskning.

Hvalfestivalen byder også på to spændende kreative værksteder for børn. I gipsafstøbningsværkstedet kan børnene fremstille kopier af kaskelottænder, som de må få med hjem. I kunstnerworkshoppen ”Mal en hval” vil kunstnerne Rick Towle & Johannes Caspersen inspirere børn og unge til at skabe flotte malerier med hvaler som motiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce