Annonce
Tønder

På jagt efter de bedste Rømø-historier

Udviklingsplanen "En fælles retning for Rømø 2025" skal beskrive en vision for Rømø baseret på Rømøs DNA; historie, kulturmiljøer, landskab, natur, indbyggere, turisme og erhverv. PR-foto
Hvad er Rømø helt præcist? Det spørgsmål søger de 14 parter bag udviklingsplanen for Rømø nu svar på. Derfor inviterer de til fælles historiefortælling 27. januar
Annonce

Rømø: Mandag 27. januar kan man deltage i en event, hvor målet er at finde essensen af Rømø. Den dag skal der med et histrorie-event arbejdes og fortælles historier om Rømø.

Formålet med historie-eventen er at grave de fortællinger frem, som skjulter sig som skatte i folks hoveder og hjerter. Måske et barndomsminde om leg og gemmesteder blandt klitter og lyng, eller bare følelsen af det varme sand mellem tæerne eller en iskold dukkert i vinterkulden. Det kan være hvad som helst. Gode minder, anekdoter, myter, erfaringer eller holdninger er velkomne.

Annonce

Arbejder i værksteder

Til historie-eventen bliver der arbejdet i "værksteder", hvor deltagerne dykker ned i forskellige temaer om Rømø. Det, der fortælles, er limen i grundfortællingen om Rømø.

- Det er utrolig vigtigt - ikke mindst for turismen - at vi er dygtige til kortfattet og letforståeligt at sige, hvad der er Rømøs DNA, fortæller turistchef Kenneth P. Madsen i en pressemeddelelse.

- Med en skarp grundfortælling får vi et værktøj og budskab, vi kan bruge i markedsføringen fremover, tilføjer han.

Endvidere er idéen med grundfortællingen, at den skal være grundlag for at inspirere til andre indsatser, der kommer senere, som blandt andet handler om design og udvikling af produkter med en særlig Rømø-sjæl.

Hvis man har lyst til at deltage og fortælle sine Rømø-historier og holdninger, så kan man tilmelde sig ved at skrive en mail til teknisk@toender.dk.

Historiefortælle-eventen gennemføres af Kalb og Primetime.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce