Annonce
Tønder

På minister-visit: Tre borgmestre går efter tre-sporet vej

Fremkommeligheden ville forbedres og farlige situationer kunne undgås, hvis rute 11 mellem Tønder og Varde blev udbygget til en 2 + 1 vej, var de tre borgmestes budskab til transportministeren. Billedet viser en situation fra i sommer syd for Skærbæk. Foto: Uwe Iwersen

Tønders borgmester Henrik Frandsen har sammen med borgmestrene fra Varde og Esbjerg kommuner besøgt transportminister Ole Birk Olesen for at drøfte udbygning af hovedvej 11. En 2+1 vej er bragt i forslag.

TØNDER: - Der er ved at være så stort pres på rute 11 fra grænsen til Varde, at der må gøres noget.

Det var hovedbudskabet, da Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen (V) sammen med sine borgmesterkolleger Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg, og Erik Buhl Nielsen (V), Varde, mødtes med transportminister Ole Birk Olesen (LA).

De tre borgmestre havde taget turen til Christiansborg for at gøre opmærksom på, at vejstrækningen er belastet og udfordret som aldrig før. Det skyldes ikke mindst nye turistmæssige tiltag som Tøndermarsk Initiativet, Tirpitz i Varde og Vadehavscenteret ved Ribe.

Annonce

2 + 1 vej

En 2+1 vej er en vejtype, som skiftevis har en eller to kørebaner i en given retning.Den kan have en midterrabat, som oftest i form af stålwire, eller den kan have et midterareal der kan overkøres.

Vejtypen har som regel tre gennemgående kørebaner på hele strækningen, dog kun to de steder, hvor to kørebaner i den ene retning overgår til én og omvendt i den modsatte retning.

Vejtypen forekommer meget i Sverige og Norge.

2+1 vej

Den store tilstrømning af turister er i tråd med regeringens turismestrategi, men har medført en endnu stærkere belastning af vejene i området, og særligt hovedvej 11 er mere udfordret end hidtil.

Vejen er i forvejen svært fremkommelig i hverdagen, da der både foregår almindelig bilkørsel blandet med tung trafik og store landbrugskøretøjer. Også fra de mange produktionsvirksomheder i området opleves der store udfordringer.

De tre borgmestre ønsker, at rute 11 udbygges til en 2+1 vej, og at der på dele af strækningen bliver en tilladt hastighed på 90 km/t.

Ifølge Henrik Frandsen er dette udspil ikke et ultimativt farvel til det tidligere fremsatte ønske om en motorvej langs Vestkysten.

- Men vi skal også være realistiske. En motorvej har meget lange udsigter, måske 30 - 40 år frem i tiden. Så længe kan vi ikke vente, når vi som nu står med et akut problem, siger han.

Overfor ministeren pegede han sammen med sine to borgmester-kolleger også på, at kommunerne sammen med Vejdirektoratet gerne vil lægge en fremtidig linjeføring uden om byerne allerede nu, så det kan lægges ind i kommuneplanerne. Dermed undgår man, at fremtidigt byggeri vil spærre for en linjeføring uden om byerne. I Tønder Kommune er det relevant i forhold til omfartsveje rundt om Abild og Skærbæk.

Et godt møde

Henrik Frandsen siger, at det var et godt møde med transportministeren.

- Det var et godt og positivt møde. Formålet var, at vi vil være sikre på, at han er klar over de problemer, der er med ruten. Jeg oplevede, at ministeren var lydhør, men han lovede ikke noget. Det havde jeg nok ikke heller ikke forventet. Netop nu planlægges for trafikinvesteringer fra 2021 og frem. Der vil vi gerne være med, og det ved ministeren nu, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce