Annonce
Tønder

På minister-visit: Tre borgmestre går efter tre-sporet vej

Fremkommeligheden ville forbedres og farlige situationer kunne undgås, hvis rute 11 mellem Tønder og Varde blev udbygget til en 2 + 1 vej, var de tre borgmestes budskab til transportministeren. Billedet viser en situation fra i sommer syd for Skærbæk. Foto: Uwe Iwersen

Tønders borgmester Henrik Frandsen har sammen med borgmestrene fra Varde og Esbjerg kommuner besøgt transportminister Ole Birk Olesen for at drøfte udbygning af hovedvej 11. En 2+1 vej er bragt i forslag.

TØNDER: - Der er ved at være så stort pres på rute 11 fra grænsen til Varde, at der må gøres noget.

Det var hovedbudskabet, da Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen (V) sammen med sine borgmesterkolleger Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg, og Erik Buhl Nielsen (V), Varde, mødtes med transportminister Ole Birk Olesen (LA).

De tre borgmestre havde taget turen til Christiansborg for at gøre opmærksom på, at vejstrækningen er belastet og udfordret som aldrig før. Det skyldes ikke mindst nye turistmæssige tiltag som Tøndermarsk Initiativet, Tirpitz i Varde og Vadehavscenteret ved Ribe.

Annonce

2 + 1 vej

En 2+1 vej er en vejtype, som skiftevis har en eller to kørebaner i en given retning.Den kan have en midterrabat, som oftest i form af stålwire, eller den kan have et midterareal der kan overkøres.

Vejtypen har som regel tre gennemgående kørebaner på hele strækningen, dog kun to de steder, hvor to kørebaner i den ene retning overgår til én og omvendt i den modsatte retning.

Vejtypen forekommer meget i Sverige og Norge.

2+1 vej

Den store tilstrømning af turister er i tråd med regeringens turismestrategi, men har medført en endnu stærkere belastning af vejene i området, og særligt hovedvej 11 er mere udfordret end hidtil.

Vejen er i forvejen svært fremkommelig i hverdagen, da der både foregår almindelig bilkørsel blandet med tung trafik og store landbrugskøretøjer. Også fra de mange produktionsvirksomheder i området opleves der store udfordringer.

De tre borgmestre ønsker, at rute 11 udbygges til en 2+1 vej, og at der på dele af strækningen bliver en tilladt hastighed på 90 km/t.

Ifølge Henrik Frandsen er dette udspil ikke et ultimativt farvel til det tidligere fremsatte ønske om en motorvej langs Vestkysten.

- Men vi skal også være realistiske. En motorvej har meget lange udsigter, måske 30 - 40 år frem i tiden. Så længe kan vi ikke vente, når vi som nu står med et akut problem, siger han.

Overfor ministeren pegede han sammen med sine to borgmester-kolleger også på, at kommunerne sammen med Vejdirektoratet gerne vil lægge en fremtidig linjeføring uden om byerne allerede nu, så det kan lægges ind i kommuneplanerne. Dermed undgår man, at fremtidigt byggeri vil spærre for en linjeføring uden om byerne. I Tønder Kommune er det relevant i forhold til omfartsveje rundt om Abild og Skærbæk.

Et godt møde

Henrik Frandsen siger, at det var et godt møde med transportministeren.

- Det var et godt og positivt møde. Formålet var, at vi vil være sikre på, at han er klar over de problemer, der er med ruten. Jeg oplevede, at ministeren var lydhør, men han lovede ikke noget. Det havde jeg nok ikke heller ikke forventet. Netop nu planlægges for trafikinvesteringer fra 2021 og frem. Der vil vi gerne være med, og det ved ministeren nu, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce