På motorcyklen glemmer Denise livmoderkræft, dødsfald og PTSD

Ølgod:  Lægerne troede, at hun havde fået en hjerneblødning. Hun var faldet om hjemme i stuen, og da hun akut blev indlagt på sygehuset, var hun omtåget og forvirret.

På det tidspunkt i 2012 var Denise Skriver i behandling for livmoderkræft. Ved en operation havde hun fået fjernet livmoderen og modtog både kemo og strålebehandling.

På sygehuset fandt lægerne ud af, at det ikke var en hjerneblødning, men Denise Skriver havde et undertryk i hjernen på grund af komplikationer, der var opstået i forbindelse med en smertepumpe, som hun havde haft i ryggen.

Efter et par dage blev hun udskrevet, og heldigvis kommer hun sig og bliver kræftfri.

- Jeg havde lyst til at gøre noget nyt - noget godt for mig selv, siger Denise Skriver, der i mange år havde drømt om at tage kørekort til motorcykel.

Sammen med en veninde besøgte hun flere gange Carstens MC i Varde, men uanset hvor stor drømmen var om at skrifte bagsædet ud med pladsen ved styret, tvivlede Denise Skriver for meget på sig selv.

- Jeg troede ikke, at jeg ville kunne bestå en teoriprøve, så selvom jeg flere gange var tæt på at melde mig til et hold på en køreskole, så droppede jeg det altid igen, siger hun.

Heldigvis ville Carsten Lauridsen, der er indehaver af Carstens MC, ikke lade Denise Skriver slippe sin drøm så let.

- Pjat med dig, sagde han til mig, og så arrangerede han, at jeg fik en plads på den lokale køreskole, fortæller Denise Skriver og tilføjer stolt:

- Og jeg bestod i første huk.

Motorcykelkortet blev Denise Skrivers måde at komme videre - ikke kun efter kræften, men også efter dødsfaldet af sin yngste datters far. Han dødede pludselig i 2013, og den svære tid har givet Denise Skriver ar på sjælen.

- Jeg har fået konstateret PTSD, og det betyder, at jeg nogle gange stadig er meget påvirket af de oplevelser, jeg havde med både sygdom og død dengang, fortæller hun.

Selvom et kørekort til motorcykel ikke fjerner de frygtelige oplevelser og sorgen, så er der med kortet og cyklen fulgt et støttende og forstående netværk med.

Denise Skriver er nemlig medlem af motorcykelklubben Jotunheim, der er en klub med afdelinger i Ikast, Struer, Randers og på Sjælland.

- Vi er en køreklub med hygge og det sociale i højsædet, siger Denise Skriver, der har fundet forståelse og anerkendelse ikke blot i sin egen klub, men i motorcykel miljøet generelt.

- Her føler jeg mig ikke forkert, siger hun.

Klubben Jotunheim har cirka 30 medlemmer, og de har en vest med klubbens mærke på ryggen. Det er en vest, som Denise Skriver bærer med stolthed, for hun er stolt af det sammenhold og den omsorg, der blandt medlemmerne i klubben.

- Vi er gode til at bakke hinanden op og hjælpe hinanden. Det gælder både problemer med motorcyklen, og hvis nogen for eksempel skal lægge fliser til en ny terrasse, fortæller Denise Skriver.

Stoltheden hænger også sammen med klubbens store interesse for at hjælpe gode formål. De kører for eksempel ture og samler penge ind til julemærkehjem, og Denise Skriver har netop meldt sig til en tur til Sjælland for Godhavnsdrengene.

- Jeg kombinerer to ting, som jeg godt kan lide. At gøre noget godt for andre og sætte fokus på væsentlige problemer, samtidig med at jeg dyrker mig bedste hobby. Hvad er der ikke at kunne lide ved det, siger Denise Skriver og pointerer, at kørslen for de gode formål netop var en af de afgørende årsager til, at hun valgte Jotunheim.

Denise Skrivers motorcykel er en Suzuki 1800 kubik med lige knap 130 heste.

- Den er stor, men jeg har altid synes, at de er fede, siger Denise Skriver og tilføjer:

- Jeg kan også godt lide at være anderledes. At gøre noget, som andre ikke forventer.

Hun oplever ofte, at folk bliver overraskede, når de ser, at det er en kvinde, der kører den store motorcykel, men for Denise Skriver var der ingen vej udenom.

- Jeg kunne mærke indvendigt, at det var lige mig. Da jeg første gang kom op og sidde på den, blev jeg ét med cyklen, og jeg har aldrig fortrudt.

I dag når Denise Skriver sætter sig til rette i sædet, oplever hun stadig en overvældende følelse af frihed. Når hun spænder hjelmen, er hun straks i sin helt egen verden.

Hun er dog begyndt at få besøg i sin motorcykelverden af sin datter Lærke på 12 år. Hun sidder ofte bagpå, når Denise Skriver kører ture, og Lærke har endda sit helt eget udstyr, så hun er klædt korrekt på.

- Hun gik og målte sig selv, da hun var yngre, fortæller Denise Skriver, for børn skal nemlig være minimum 135 centimeter for at måtte sidde bag på en motorcykel.

- Hun siger, at hun også skal have kørekort til motorcykel, så jeg kan virkelig se mig i hende, siger Denise Skriver og glæder sig til den dag, hvor hun og Lærke kan køre en tur på hver sin motorcykel.