Annonce
Læserbrev

På stemmejagt i ghettoerne

Læserbrev: I jagten på stemmer til det netop overståede folketingsvalg, blev der foretaget en hidtil uset strategi - en strategi, som vi må forvente kommer til at gentage sig ved de kommende valg.

Bevares - alle partier er selvfølgelig interesseret i at kapre stemmer op til valg, men nogle partier tager alle midler brug i kampen for stemmerne, og har desværre ingen interesse i, hvor dybtfølte disse stemmer er. Enhedslisten og De Radikale var i år på stemmejagt i landets ghettoer - altså i de områder i landet, hvor demokratiet har de ringeste vilkår og den laveste opbakning. Og blandt den gruppe i samfundet, som tror mindst på demokratiet, fandt både Enhedslisten og De Radikale en enorm opbakning - hvorfor stemmeaktiviteten i ghettoerne var rekordhøj ved dette valg.

Er det mon fordi, at en stigende majoritet af vores muslimske medborgere abonnerer på de førnævnte partiernes værdipolitik, såsom homovielser eller ligestilling mellem kønnene? Eller er det snarere fordi, at disse mennesker ønsker, at netop De Radikale og Enhedslisten står stærkt, så disse fortsat kan føre en særdeles slap udlændingepolitik, og ydermere rulle mere end de 100 fornuftige udlændingestramninger tilbage, som DF har gennemtrumfet igennem de sidste fire år - svaret må virke soleklart for enhver.

De muslimske borgere i ghettoerne har brugt deres demokratiske ret til at stemme på to partier, som ikke interesserer sig for, at de selv samme borgere ikke interesserer sig for demokratiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce