Annonce
Tarm

På tidsrejse med magisk grydelåg: - Man skal bruge sine sanser på et museum

Børnene skulle ikke selv malke koen og hente æg hos hønsene, men ellers lavede de pandekager som for over 100 år siden. Foto: Mads Dalegaard.
På Bundsbæk Mølle kan store som små komme ud på en tidsrejse, når museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen sætter folk i sving i de gamle bygninger.

Dejbjerg: Lisbeth Lunde Lauridsen tænder stearinlyset. Alle omkring bordet i den lille stue tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Hun løfter det blå grydelåg fra bordet.

- Når jeg drejer det magiske grydelåg her og puster lyset ud, så rejser vi 100 år tilbage i tiden, siger hun til den lille forsamling af tre familier.

Hun snurrer grydelåget, og da det rammer træbordet med et brag, puster hun hurtigt lyset ud.

- Velkommen i mit hus. Mit navn er Anne Kirstine, og jeg er møllerfrue. Vi har travlt, så nu skal jeg vise jer, hvad vi skal, siger hun med tyk vestjysk dialekt.

Annonce

Bundsbæk Mølle

  • Adresse: Bundsbækvej 27, 6900 Skjern
  • Åbent: I juli og august er der åbent søndag til torsdag klokken 11-16
  • Priser:
    • Voksne: 75 kroner
    • Børn under 18 er gratis i følge med voksne
  • Hovedattraktion: Hver tirsdag i juli og august kan man komme på tidsrejse klokken 11 og 14

Navne tilpasset tiden

På Bundsbæk Mølle går man ligesom resten af Ringkøbing-Skjern Museum op i at gøre historien levende. Derfor kan man henover sommeren komme med på en tidsrejse, hvor både børn og voksne i halvanden time får lov til at prøve, hvordan det var at leve for 150 år siden.

- Pigerne får et tørklæde om håret, og drengene får en kasket på. Hvis de er for store til at passe dem, så får de et tørklæde til halsen. Og så får alle legenavne, for navnene skal jo også passe til tiden, siger museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen.

Store som små, der deltager i tidsrejsen, får blandt andet lov til at prøve kræfter med at spinde uld, save brænde og lave pandekager på et gammelt ringkomfur.

- Vi har et ønske om at gøre historien levende. Vi tror på, at man husker bedre, når man bruger sine sanser og selv får lov til at prøve. Her får børn og voksne lov til at lege og lære sammen, siger hun.

Ingen bankrøvere, tak

Tilbage ved bordet i den lille stue er museumsformidleren/møllerkonen i gang med at dele tørklæder, kasketter og navneskilte i træ ud til de omkring ti personer, der er på tidsrejse i dag. Gry bliver til Ellen. Thor bliver til Johan. Johanne bliver til Sigrid.

- De af jer, der er for store til at få en kasket, de får halstørklæde til at binde om halsen. Når man så fejer eller banker tæpper, så kan man tage det op over munden og næsen, så man ikke får støv ind. Men I må love, at I ikke bliver bankrøvere, formaner den skrappe møllerfrue.

Herefter rejser den lille forsamling sig og det hårde arbejde går i gang.

- Kan I så komme i gang, siger hun.

Pigerne fik et tørklæde på hovedet, for sådan så man ud på den tid, som de er rejst tilbage til. Foto: Mads Dalegaard.

Ingen skaller i dejen

Johan og Ellen finder hurtigt vej til køkkenbordet, der allerede er prydet af mel, æg og sukker. Her skal der bages pandekager. Det går nemt med at hælde mel op i den store skål. Det er lidt sværere med æggene. Der må ikke komme æggeskal i dejen, så de slår forsigtigt hul i siden og piller de løstsiddende skaller af, før indholdet bliver hældt ned til melet.

- Så svært er det da heller ikke, udbryder Johan, der uden for tidsrejsen egentlig hedder Thor Bodenhagen.

- Vi bruger køkkenmaskiner derhjemme, men det er langsommere end det her. Måske fordi vi bruger flere ingredienser, siger han.

Pandekagedejen er færdig, og børnene får selv lov til at putte en portion på panden og holde øje med, at den ikke bliver brændt. De første, der får lov til at smage, er Ellen og hendes søster Helga.

- Den smager godt, og det var nemt nok at lave. Men panden var lidt tung, så jeg var nødt til at holde godt fast med to hænder. Men det var sjovt at prøve, siger Helga, der i nutiden hedder Nora Tronhus Juncker.

- Mange navne brugte man ikke dengang, så her får alle et legenavn. Så kan jeg også bedre holde styr på dem, siger museumsformidler Lisbeth Lauridsen. Foto: Mads Dalegaard.

Garanti for varme

Udenfor står Sigrid og hendes mormor Karen og saver brænde. Man er nødt til at være to om at bruge saven, men alligevel går det ikke helt godt for de to.

- Saven sætter sig hele tiden fast, siger Sigrid.

Er det hårdt?

- Ja, vi fryser i hvert fald ikke, du, siger mormor Karen.

- Vi skulle have taget den sav, vi har derhjemme, med. Det ville gå meget nemmere, bemærker Sigrid, der egentlig hedder Johanne Krogh Andreassen.

Nora Tronhus Juncker lavede selv sin egen pandekage. - Det var sjovt at prøve, men panden var rung, så jeg måtte bruge to hænder, siger hun. Foto: Mads Dalegaard.

Alt var meget anderledes

Dagens pligter er ved at være overstået, og Ellen og Helgas far, Oskar, er ved at lave de sidste pandekager. Derfor samler Lisbeth Lunde Lauridsen familierne i køkkenet.

- Hvad har I så oplevet i dag?, spørger hun.

- Man brugte tingene meget anderledes. Alt var meget anderledes. Vi plejer heller ikke at banke tæpper derhjemme, siger Johan, mens de voksne griner.

Hele forsamlingen sætter sig ud til træbordet i den lille stue igen. Møllerkonen tænder stearinlyset igen. De tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Det magiske grydelåg drejer rundt og sender dem alle sammen tilbage til nutiden.

Der var garanti for at få varmen for Jytte Andersen og Johanne Krogh Andreassen, da saven ikke helt ville, som de ville. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce