x
Annonce
Trekantområdet

På tur langs kysten: Fortællinger om den skrappe dame med bidske hunde og træernes død i Lillebælt

På den yderste del af Trelde Næs kan man se naturens kræfter i fuldt flor. Her er stribevis af træer på vej i Lillebælt, fordi det plastiske ler i undergrunden udvider sig på grund af den megen nedbør de seneste måneder. Dermed mister træernes rødder grebet i skrænterne, hvorefter de ryger ned på stranden. Foto: Dorte Brandsen
Fredericia Kommune inviterede lørdag på kystvandring på Trelde Næs. Mere end 50 interesserede tog imod invitationen til en gåtur med fortællinger.

Trelde Næs: Vinden bed i kinderne, mens store gab i skrænterne nærmest faretruende vidnede om naturens kræfter og årets gang.

Naturvejleder hos Fredericia Kommune og Naturpark Lillebælt, Bjarne Christensen, førte lørdag formiddag an i en kystvandring langs Trelde Næs for at fortælle om områdets særlige natur og kulturhistorie. I løbet af de omkring tre kilometer kom de omkring 50 deltagere blandt andet omkring historien om Harald Plums mindesten, Troldhuset, den sjældne fauna, dyrelivet og træernes fald i Lillebælt på grund af det plastiske lers voldsomme kræfter.

På den yderste del af Trelde Næs kunne deltagerne ved selvsyn se, hvordan den megen nedbør de seneste mange måneder har fået den plastiske ler, som Lillebælt er kendt for, til at arbejde, og dermed får træernes rødder til at slippe skrænterne og falde i vandet på stribe med store skred i skrænterne til følge. Det er dog ikke nødvendigvis et problem for naturen, at træer og skrænter må lade livet, fortalte naturvejlederen.

- Dynamikken i naturen giver gode levevilkår for eksempelvis orkidéer, så det er både godt og skidt, forklarede Bjarne Christensen.

På grund af de mange skred dette efterår og vinter, lavede kommunen for en måned siden et ny sti lidt længere inde i skoven, da den yderste sti nu er så tæt på kysten, at den kan være risikabel at færdes på.

Annonce

En aften i maj eller først på sommeren kan man tage herud ved solnedgang og lytte til løvfrøhannernes kvækken. Man kan slet ikke undgå at høre dem. Vi har målt det til op mod 75 decibel.

Bjarne Christensen, naturvejleder

Gullaschbaron købte Trelde Næs

Trelde Næs er en del af Danmarks naturkanon, og manden, der fik samlet Trelde Næs til det, det er i dag, ved at købe naboerne ud, var Harald Plum, som der står en mindesten for tæt ved parkeringspladsen - vel at mærke en mindesten, som Harald Plum selv fik sat op inden sin død.

- Han var gullaschbaron og en del af Danmarks største erhvervsskandaler og mistede mange penge, da Landmandsbanken i 1922 gik bankerot. Han kom igen og skabte nye virksomheder. Han havde i 1919 købt Trelde og havde sin bror til at drive det, fortalte naturvejlederen.

Harald Plum kom kun sjældent på Trelde, men udtrykte stor glæde over området, hvor han blandt andet opførte et savværk, som i dag er naturcenter.

Hans liv endte dog ganske tragisk i 1929, da han begik selvmord på Thorø, men der skulle tre forsøg til, før det lykkedes.

Begravet under busten

En anden stor personlighed med tæt tilknytning til Trelde Næs var Ane Ryholt. Hun havde travlt med at komme hjemmefra, da hun havde 17 søskende, og løj sig ældre for at komme ud at tjene. Hun blev efterhånden ganske kendt i det københavnske miljø for sin madlavning og tjente så godt, at hun i 1930 købte Troldhuset, som Harald Plum havde fået opført.

Her holdt hun tre måneders sommerferie hvert år, hvor hun holdt store selskaber. Lige så festlig, hun kunne være, lige så uvenlig kunne hun dog være.

- Hun var en skrap dame. Der går historier om bidske hunde, vilde tyre og skud mod både, når de lagde til, fortalte Bjarne Christensen.

Hun solgte Troldhuset til storvildtjægeren Safari-Hansen, som døde kort tid efter, hvorefter kommunen overtog huset i 1966. Hendes urne er i dag begravet under busten udenfor huset.

Trelde Næs er i dag et populært udflugtsmål til både at gå en tur i skoven, bade ved stranden og gå på udkig efter sjældne blomster, fossiler og frøer.

En anbefaling fra naturvejleder Bjarne Christensen er løvfrøernes kvækken.

- En aften i maj eller først på sommeren kan man tage herud ved solnedgang og lytte til løvfrøhannernes kvækken. Man kan slet ikke undgå at høre dem. Vi har målt det til op mod 75 decibel, fortalte han.

Fredericia Kommune var lørdag formiddag vært for en kystvandring på Trelde Næs, som omkring 50 deltagere tog imod. Foto: Dorte Brandsen
Ifølge forskere er der omkring 3000 marsvin i Lillebælt. De var dog ikke at se lørdag formiddag. Foto: Dorte Brandsen
Danmarks Naturfredningsforening har lagt op til en fredning af Trelde skovene, hvoraf noget ejes af Fredericia Kommune og andet af en række lodsejere. Anmodningen er sendt ind til fredningsnævnet, men er endnu ikke afgjort. Der kan gå flere år, inden der er en afgørelse. Foto: Dorte Brandsen
For en måned siden lavede Fredericia Kommune en ny sti lidt længere inde i skoven, da den yderste er så tæt på kysten, den kan være risikabel at færdes på på grund af de mange skred i skrænterne. Foto: Dorte Brandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Fortsat færre syddanskere indlagt med coronavirus: Koncerndirektør forventer dog stigning efter påske

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce