Annonce
Sønderborg

På tværs af kloden til bidende kulde: Dyrlæge rejser væk

Mette Kryhlmand Iversen studerer veterinærmedicin. Hun rejser snart til USA for at bo i Minnesota i tre måneder. Som dyrlæge. Foto: Timo Battefeld
Mette Kryhlmand Iversen befinder snart i omkring 20 frostgrader. På en fremmed gård langt væk fra Danmark skal hun i tre måneder arbejde som dyrlæge.

Nedre Lysabild: Kontrakten på lejligheden i København er sagt op. Tasken er pakket. Og studiet som veterinær mediciner er midlertidigt sat på pause.

Mandag lander Mette Kryhlmand Iversen i delstaten Minnesota i det nordligste USA. Her skal hun i tre måneder arbejde og bo på en svineproduktion.

- Jeg er faktisk slet ikke særlig god til kulde, fortæller hun:

- Men jeg har valgt, ikke at bekymre mig alt for meget over det endnu, siger Mette Kryhlmand Iversen.

Mette Kryhlmand Iversen har pakket, hvad hun selv kalder en kæmpe rygsæk, og der er masser af vintertøj i den.

For når hun lander i Minnesota, er dagtemperaturen omkring 20 frostgrader.

- Det er godt, at jeg skal arbejde inde i en svinestald, der er der jo en højere temperatur end udenfor, siger Mette Kryhlmand Iversen.

Hun læser til daglig til dyrlæge, men en meget lille del af hendes uddannelse involverer produktions-dyr, som er hendes primære interesse.

Efter at have færdiggjort sin bachelor, har hun taget et sabbatår fra studiet. Hun har valgt at rejse tre måneder til USA for at komme ud og få noget erfaring på en amerikansk svineproduktion.

Annonce
Før i tiden havde de svineproduktion på hendes forældres går. Farens familie har boet på gården i 13 generationer. Foto: Timo Battefeld

Svineproduktionen er fedest

Det er et fåtal på uddannelsen til veterinær mediciner, der foretrækker at arbejde med produktionsdyr, men Mette Kryhlmand Iversen har altid vidst, at det var den vej hun skulle.

- Det stod mellem kvæg og svin. Nu har jeg prøvet begge dele, og svineproduktionen er bare mere interessant, fortæller hun.

Hun er selv vokset op på en gård på Sydals, og under hendes opvækst havde hendes familie også svin. Hun ved godt, at svineproduktionen ikke har det mest charmerende ry, men interessen her er stadig størst.

Arbejdet i en svineproduktion kommer med en særpræget lugt. Og selvom man både skifter tøj og tager et bad, kan lugten fra svinene stadig blive hængende.

- Jeg har været til håndbold nogle gange efter en arbejdsdag, hvor de andre kan lugte det, ligeså snart man begynder at svede, og ens pore åbner sig, fortæller hun:

- Har du været på arbejde igen, kan de råbe, men så er det heller ikke værre. Det er i svineproduktionen, der er de fedeste udfordringer, fortæller Mette Kryhlmand Iversen.

Rådgivning og dyrevelfærd

I USA er reglerne for svineproduktion langt fra reglerne i Danmark. For Mette Kryhlmand Iversen gør forskellene arbejdet interessant.

- Deres regler omkring anti-biotika er eksempelvis helt anderledes. Ligesom mange andre ting. Jeg glæder mig til at se, hvordan de arbejder, fortæller hun:

- Hvad kan de lære mig? Hvad kan jeg lære dem?

Hun har selv valgt, at tage nogle skridt væk fra, hvad dyrlægestuderende typisk foretrækker.

I arbejdet på en produktion skal hun rådgive landmændene og sikre sig, at dyrenes velfærd er så god som muligt.

- Det er jo en forretning, når jeg skal rådgive omkring dyrenes velfærd eller forebyggelse af sygdomme, så skal jeg tænke økonomi med. Landmanden siger næppe ja til mine forslag, hvis det kommer til at koste ham for mange penge. Udfordringerne i at få det hele til at spille er vildt fed, siger Mette Kryhlmand Iversen.

I svineproduktionen går dyrene meget tæt. Og når sygdomme spredes, kan det både gå hurtigt og have voldsomme konsekvenser for bestanden. Derfor kræver jobbet som dyrlæge en meget aktiv arbejdsindsats, hvis dyrenes velfærd skal sikres.

- Det er jo noget af det, der gør svineproduktionen så spændende. Der er så mange udfordringer, jeg skal håndtere, og det er derfor, at jeg synes det er så interessant, fortæller hun.

Mette Kryhlmand Iversen studerer veterinærmedicin. Hun foretrækker at arbejde i produktion fremfor en klinik. Foto: Timo Battefeld

Langt til naboen

Indtilvidere er Mette Kryhlmand Iversens viden om hendes midlertidige bopæl rimelig begrænset.

Hun ved, at hun skal bo i et lille landbrugssamfund kaldet Blomkest. Der har et befolkningstal på 158 indbyggere.

- Jeg har indtil videre kun e-mailet med ham der ejer gården. Så lige nu ved jeg faktisk ikke så meget om stedet, fortæller hun.

Ejeren af gården hedder Mike, han er uddannet dyrlæge, og han har over 40 års erfaring i svineproduktion. Han har tidligere haft dyrlægestuderende som medhjælpere på gården, men aldrig før en fra Danmark.

Svinefarmen i Minnesota har omkring 1400 søer. I Danmark er gennemsnittet på omkring 900.

- Lige nu glæder jeg mig mest til komme igang. At få mine arbejdsopgaver, at møde Mike, hans kone og deres to børn. Jeg er sikker på, at det nok skal blive fedt, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Annonce